Jeg tænker især i forhold til nyhedsstrømmen og medierne osv.

Jeg kan godt forstå at der er rigtig meget med Trump og Musk og Grønland osv. nu om dage. Jeg tror også det er meget godt at jeg følger lidt med i det, lige her omkring hans indsættelse.

Men jeg kan allerede mærke at cost-benefit-analysen meget snart vender og at jeg reelt ikke vil få meget positivt ud af at følge mere med i USAs politik og/eller andre storpolitiske globale ting der sker rundt i verden, som (forhåbentlig) i sidste ende ikke er noget der kommer til at påvirke mig signifikant.

Jeg ved godt det er lidt ironisk at snakke om at slå fra på et medie som dette (som dog trods alt er meget mindre “doomscroll”-agtig end de større sociale medier, vil jeg mene, især hvis man blokerer nogle af de eksterne fællesskaber).

Hvad tænker i om jeres forbrug (eller misbrug) af nyhedsstrømmen? Hvad gør i for at slå fra, hvis i da gør det? Sidste sommer tog jeg i en shelter for en dag og nat, men det er ligesom ikke helt lige så fedt her om vinteren når det er koldt…

  • TDCNM
    link
    fedilink
    dansk
    arrow-up
    3
    ·
    4 hours ago

    Holdte op med at læse nyhedssider for et par år siden og får det meste af min nyheds information via feddit og youtube. Her kan jeg selv styre hvad der dukker op og kan relativt nemt filtrere fra.

    Så snart der er noget om krig eller politisk drama i udlandet går jeg simpelthen udenom og trykker ikke på det. Der er alligevel absolut intet jeg kan gøre ved det og det ændre absolut ikke på min hverdag. Der hvor jeg er lige nu mentalt har jeg ikke overskud til at behandle de ting så jeg skubber det væk, går uden om eller hvis det er meget slemt blokerer jeg simpelthen fællesskaber som kun omhandler krig og ødelæggelse.

    Hvis du spørger mig om krigen i (skal lige slå op hvorhenne det nu er)… Israel, så ved jeg absolut intet om det og jeg er lykkelig uviden, for som sagt så kan jeg ikke gøre noget ved det.

    Tror det er sundt at fokusere på noget lige netop der hvor du faktisk har en indflydelse. Det kan være på arbejde, lokalklubben eller familen der hjemme. Fokuser på det som gør dig glad eller det som ikke gør dig glad men du kan gøre noget ved. Der som gør dig trist og du ikke kan gøre noget ved er ikke værd at bruge tid på.

  • Max
    link
    fedilink
    dansk
    arrow-up
    5
    ·
    10 hours ago

    Jeg affinder mig med, at verden er, som den er. Man kan kritisere nyhedsstrømmen, men det er alligevel et faktum, at der sker mange frygtelige ting i verden hver dag. Det er ikke for at sige, at jeg aldrig lader mig reagere, men jeg tager følelsesmæssig afstand fra det mæste, som jeg læser. Et af de tidspunkter, hvor jeg har ladet noget gå mig mest på, var da jeg stod op og opdagede, at Trump var på randen af at genvælges. Den dag var i sandhed forfærdelig for mig, men dagen efter var sådan set som alle andre dage—man må jo på et tidspunkt tøffe videre.

  • EvilCartyen
    link
    fedilink
    dansk
    arrow-up
    5
    ·
    11 hours ago

    Jeg bruger min tid på andre ting - ser serier, læser bøger, spiller computer, roder med hobbyer. Det fjerner jo ikke mine tanker fra nyhederme, men det er et supplement.

    Men altså - det er også naturligt at være ramt af en form for nyhedstræthed eller dårligt humør, og det er helt ok. Der er for de fleste danskeres synspunkt ikke meget godt at sige om den retning USA & verden tager lige nu, og det er OK at være ked af det.