Jeg tænker især i forhold til nyhedsstrømmen og medierne osv.

Jeg kan godt forstå at der er rigtig meget med Trump og Musk og Grønland osv. nu om dage. Jeg tror også det er meget godt at jeg følger lidt med i det, lige her omkring hans indsættelse.

Men jeg kan allerede mærke at cost-benefit-analysen meget snart vender og at jeg reelt ikke vil få meget positivt ud af at følge mere med i USAs politik og/eller andre storpolitiske globale ting der sker rundt i verden, som (forhåbentlig) i sidste ende ikke er noget der kommer til at påvirke mig signifikant.

Jeg ved godt det er lidt ironisk at snakke om at slå fra på et medie som dette (som dog trods alt er meget mindre “doomscroll”-agtig end de større sociale medier, vil jeg mene, især hvis man blokerer nogle af de eksterne fællesskaber).

Hvad tænker i om jeres forbrug (eller misbrug) af nyhedsstrømmen? Hvad gør i for at slå fra, hvis i da gør det? Sidste sommer tog jeg i en shelter for en dag og nat, men det er ligesom ikke helt lige så fedt her om vinteren når det er koldt…

  • Max
    link
    fedilink
    dansk
    arrow-up
    5
    ·
    14 hours ago

    Jeg affinder mig med, at verden er, som den er. Man kan kritisere nyhedsstrømmen, men det er alligevel et faktum, at der sker mange frygtelige ting i verden hver dag. Det er ikke for at sige, at jeg aldrig lader mig reagere, men jeg tager følelsesmæssig afstand fra det mæste, som jeg læser. Et af de tidspunkter, hvor jeg har ladet noget gå mig mest på, var da jeg stod op og opdagede, at Trump var på randen af at genvælges. Den dag var i sandhed forfærdelig for mig, men dagen efter var sådan set som alle andre dage—man må jo på et tidspunkt tøffe videre.