Det er mandag, mine bekendte. Inspireret af https://feddit.dk/post/257712

På hedengangne dailyrush havde vi et par populære tråde, en hvor man kunne skrive, hvad man lige havde set af film og serier, og en anden med hvad man lige havde læst, og endnu en til spil man lige havde spillet.

Én ugentlig tråd med titlen “jeg har lige læst/set/spillet/hørt”, og så kunne man ellers give sin uforbeholdne mening om alt fra film og spil til podcasts og bøger.

Denne tråd oprettes automatisk af botten hver mandag kl 6.

  • @Underbroen
    link
    5
    edit-2
    2 days ago

    Jeg har læst Faysa Idles Et ord for blod om hendes opvækst i Sveriges ghettoer og den verserende bandekonflikt (hun er søster til en af lederne). Den var okay, men jeg havde håbet på noget … mere? noget andet? Jeg havde nok i virkeligheden håbet på at læse Yahya Hassan på svensk, men fik en mere overfladisk, mindre provokerende og mindre litterær udgave af ham. Det jeg mangler er nok i virkeligheden snitfladerne mellem parallelsamfund og “primære” samfund, som jeg synes Hassan beskrev deprimerende godt. Dermed ikke sagt, at det ikke er barsk læsning: der er genopdragelse i Afrika, korporlig opdragelse, bandemord og paranoia for alle pengene. Nu håber jeg, at Biblioteket snart har fået de Naomi Novik bøger hjem (bind 2-3 i Temeraire-serien), jeg har bestilt, så jeg kan koble af med lidt fantasy.