Jeg har læst Faysa Idles Et ord for blod om hendes opvækst i Sveriges ghettoer og den verserende bandekonflikt (hun er søster til en af lederne). Den var okay, men jeg havde håbet på noget … mere? noget andet? Jeg havde nok i virkeligheden håbet på at læse Yahya Hassan på svensk, men fik en mere overfladisk, mindre provokerende og mindre litterær udgave af ham. Det jeg mangler er nok i virkeligheden snitfladerne mellem parallelsamfund og “primære” samfund, som jeg synes Hassan beskrev deprimerende godt. Dermed ikke sagt, at det ikke er barsk læsning: der er genopdragelse i Afrika, korporlig opdragelse, bandemord og paranoia for alle pengene. Nu håber jeg, at Biblioteket snart har fået de Naomi Novik bøger hjem (bind 2-3 i Temeraire-serien), jeg har bestilt, så jeg kan koble af med lidt fantasy.