Du starter med et æbletræ, og du synes det er åndssvagt at æblerne bare går til spilde. Så begynder du at lave cider, og så kommer du i tanke om at man kan lave eddike supernemt hvis man har noget alkohol og en eddikekultur.
Du får fat i en, og du dumper den og noget cider i en drinksdispenser med noget klæde over og en elastik omkring. Så venter du fire måneder og tapper på flaske og føler dig sej.
Jeg bruger æblecidereddike i mange forskellige retter, men det er især godt i Dhal, svampestuvning og henkogte kødretter. Det tilføjer en smule sødme og en smule syre, som oftest komplimenterer og forstærker andre smage. Den er også en fast ingrediens i salat sammen med salt og olivenolie.