Jeg tror, du har fat i den lange ende, når det kommer til at rådgive om hvad man bruger skærmen til og ikke hvor meget. Som med alt muligt andet (rusmidler, mad, sport, whatnot) kan der være for meget af noget godt og der kan være ting, der direkte er farlige for en. Og heri opstår et andet problem; for så skal vi til at have nogen til at definere, hvad der er godt skærmbrug og hvad der er skidt.

Som @breezee@feddit.dk skriver i sit svar, er der en generel trivselskrise. Jeg ved ikke, hvad der er hønen og ægget, men er tilbøjelig til at tro, at der er en selvforstærkende vekselvirkning til stede. Altså at ringe trivsel medfører større sårbarhed overfor afhængighed og at afhængighed fra youtube, apps, spil, osv. medfører ringere trivsel.

Som med alt andet afhængighed er det så vidt jeg ved dokumenteret, at en kombination af en kold tyrker og behandling af de underliggende triggers/årsager til afhængigheden er vejen frem. I det perspektiv er jeg nok fortaler for et forbud eller en stærk regulering af de mekanismer, apps i dag benytter til at fastholde brugere. Vi er som art simpelthen for nemme at gøre til narkomaner og vores børn er endnu nemmere. Og så tror jeg godt at anbefalinger på tiden kan sende et signal om, at man skal økonomisere sit tidsforbrug, men jeg tror ikke, det har en særligt stor effekt på kort sigt. Sundhedsstyrelsen laver også anbefalinger om antallet af genstande, man bør holde sig under. Gad vide, om det ikke har givet en øget bevidsthed i befolkningen som helhed over tid og dermed skubbet lidt til tingene?