Navnene på de tocifrede tal er helt ulogiske og følger ikke titalssystemets overskuelige opbygning. Præsenterer man børn for matematiske talord i stedet, er det lettere for dem at lære at regne.
Der er selvfølgelig også stor forskel mellem syd og nord i Sverige, Norge og Tyskland. Men generelt oplever jeg ikke store kulturelle forskelle mellem os (Sjælland for mit vedkommende) og det sydlige Norge/Sverige og nordlige Tyskland.
Jeg rejser en del i Tyskland pga. arbejde, og ja der er nogle steder kort ikke kan bruges. Men det er efterhånden normen at det faktisk kan bruges, hvis man ikke har andet. De foretrækker bare kontant og lader ofte som om de ikke kan tage kort (eller automaten er nede). Hvis man insisterer kan de som regel godt lige pludselig.
Jeg vil sige, at det nok kun er de mindste lokale steder der ikke bare tager imod kort med det samme. Alle steder jeg umiddelbart færdes i Tyskland er kort aldrig et problem.
Det anser jeg dog ikke som en større kulturel forskel end man kan møde i Sverige og Norge. Begge steder har f.eks. en markant mere restriktiv politik ifht. alkohol-salg, som er meget langt fra dansk kultur.
Tak for et uddybet svar på min ellers let ironiske kommentar.
Hvis man insisterer kan de som regel godt lige pludselig.
Tak, det er skrevet bag øret.
Jeg vil sige, at det nok kun er de mindste lokale steder der ikke bare tager imod kort med det samme.
OK. Har oplevet det på et befærdet (tysker)turiststed nær Harzen og på en hotelrestaurant i anden sammenhæng, at de udelukkende tog imod kontanter. Ganske urelateret mindes jeg også for år tilbage, en Taxa-tur vest for London, hvor chaufføren “tog imod kreditkort” ved, at han modtog kortet i hånden, ringede til sin central og læste alle tallene op. Men det er en anden historie. Kørte kun med Uber herefter.
Mit indtryk har været, at de af vores nabolande, som er relativt mere konservativt anlagte (e.g. Tyskland, England), er præget af mere konservative værdier. Mens jeg har oplevet mere progressive mindsets, om man vil, hos de nordmænd, svenskere og finere, jeg har mødt.
Mit indtryk har været, at de af vores nabolande, som er relativt mere konservativt anlagte (e.g. Tyskland, England), er præget af mere konservative værdier. Mens jeg har oplevet mere progressive mindsets, om man vil, hos de nordmænd, svenskere og finere, jeg har mødt.
Jeg møder godt nok primært tyskere i “officielle situationer”, da jeg jo er på arbejde, og der mærker jeg det ikke så meget. Men der er selvfølgelig også en professionel distance når man er på arbejde, så det kan være det maskerer det ifht. mere frie sociale interaktioner.
Min pointe var også mest, at vi har lige nemt med at begå os blandt svenskere, nordmænd og tyskere.
Der er selvfølgelig også stor forskel mellem syd og nord i Sverige, Norge og Tyskland. Men generelt oplever jeg ikke store kulturelle forskelle mellem os (Sjælland for mit vedkommende) og det sydlige Norge/Sverige og nordlige Tyskland.
Prøv at rejse rundt i Tyskland kun med et kreditkort som betalingsmiddel og se, hvad der sker :)
Jeg rejser en del i Tyskland pga. arbejde, og ja der er nogle steder kort ikke kan bruges. Men det er efterhånden normen at det faktisk kan bruges, hvis man ikke har andet. De foretrækker bare kontant og lader ofte som om de ikke kan tage kort (eller automaten er nede). Hvis man insisterer kan de som regel godt lige pludselig.
Jeg vil sige, at det nok kun er de mindste lokale steder der ikke bare tager imod kort med det samme. Alle steder jeg umiddelbart færdes i Tyskland er kort aldrig et problem.
Det anser jeg dog ikke som en større kulturel forskel end man kan møde i Sverige og Norge. Begge steder har f.eks. en markant mere restriktiv politik ifht. alkohol-salg, som er meget langt fra dansk kultur.
Tak for et uddybet svar på min ellers let ironiske kommentar.
Tak, det er skrevet bag øret.
OK. Har oplevet det på et befærdet (tysker)turiststed nær Harzen og på en hotelrestaurant i anden sammenhæng, at de udelukkende tog imod kontanter. Ganske urelateret mindes jeg også for år tilbage, en Taxa-tur vest for London, hvor chaufføren “tog imod kreditkort” ved, at han modtog kortet i hånden, ringede til sin central og læste alle tallene op. Men det er en anden historie. Kørte kun med Uber herefter.
Mit indtryk har været, at de af vores nabolande, som er relativt mere konservativt anlagte (e.g. Tyskland, England), er præget af mere konservative værdier. Mens jeg har oplevet mere progressive mindsets, om man vil, hos de nordmænd, svenskere og finere, jeg har mødt.
Jeg møder godt nok primært tyskere i “officielle situationer”, da jeg jo er på arbejde, og der mærker jeg det ikke så meget. Men der er selvfølgelig også en professionel distance når man er på arbejde, så det kan være det maskerer det ifht. mere frie sociale interaktioner.
Min pointe var også mest, at vi har lige nemt med at begå os blandt svenskere, nordmænd og tyskere.
OK, du får ret. Men også kun fordi, jeg har haft tysk i skolen.