‘Er’ er et såkaldt kopulaverbum - i modsætning til almindelige verber som ‘løbe’ eller ‘spise’ har kopulaer ikke nogen betydningsfunktion, de eksisterer kun for at have et sted at “hænge” tid, aspekt, og modus markører. På almindeligt dansk betyder det at de er der, for at man kan se om ‘Jeg glad’ fx. er nutid eller datid, eller hvordan man som taler stiller sig ift. det man siger som i ‘jeg er glad’ vs ‘jeg virker glad’ eller ‘jeg synes glad’.
Men så er der redundansprincippet; sprogbrugere vil gerne effektivisere og ikke bruge for mange kræfter på unødige ting. Siden de fleste ytringer er deklarative nutidssætninger (‘jeg er glad’) er det derfor ikke meningsforstyrrende at udelade ‘er’ i den slags. Det er faktisk helt normalt, og meget udbredt i verdens sprog, at kopulaer kun optræder når der er reelt behov for dem. På AAVE eller Black English siger man også ‘He happy’ og ikke ‘He is happy’, etc.
Jeg har selv overvejet det, men jeg er bekymret for mine jobmuligheder. Jeg har en stor naturlig interesse for sprog, men jeg ved ikke hvad lingvister laver til arbejde, og det eksempel de kom med til åbent hus var en ordblindehjælper. Det er der ikke noget galt i at være, men det er bare ikke lige det jeg synes er mest spændende. Hvad arbejder du med? Har du noe andet viden om jobmuligheder som lingvist?
Jeg arbejder som teknisk forfatter i et softwarehus :) Altså med at scope og producere teknisk dokumentation, så ikke kernelingvistisk arbejde.
Mine tidligere medstuderende laver mange forskellige ting, nogle forsker, nogle arbejder kommunalt med sprogtest & screening for ordblindhed, en god sjat arbejder indenfor IT i et eller andet omfand; det viser sig at de evner der gør dig til en god lingvist også tit gør dig god til IT. Der er også en del der arbejder med undervisning, eller arbejder i EU som oversættere.
Som datalog har jeg faktisk været ret overrasket over hvor meget sprog der er inde over programmeringssprog. Man kan gå meget dybt ned i teorien om formelle sprog, hvor sprog og beregning lige pludselig bliver det samme.
Programmering og den slags ses traditionelt som noget der er langt fra “bløde” fag som sprogfag, men der er faktisk sammenhænge.
Men måske er datalogi ikke noget for dig, det ved jeg ikke. Men bare noget at tænke over - der er i hvert fald jobmuligheder nok :)
Som semiotiker må jeg sige, at jeg ikke tænker kopularer som værende ikke-betydningsbærende. Der er temmelig stor forskel på at være og at virke f.eks.
Det er kun i særlige tilfælde, at man kan tillade sig at være doven og undlade nogle bestemte kopulaverber — og jeg vil gå så langt som at sige, at det stort set kun bør forekomme i talesprog, hvor redundansprincippet gør sig særligt gældende og hvor kontekst er rigere. Der findes mange sprogbrugere, som især i skriftsproget ikke går efter den slags effektivisering, men som påskønner og dyrker det præcise, fyldige og endog ekstravagante sprog.
Det er egentligt pudsigt, at en anden nævner programmeringssprog. Her ser man samme kløft imellem dem, der elsker syntaktisk sukker og genveje til at kunne formulere sig så kort som muligt (på bekostning af læsbarhed) og dem, der elsker sprog, der læner sig op af de naturlige og som er mere letlæselige.
TL;DR. Jeg synes ikke, det er fint i skriftsprog og at det bør dræbes med ild ;)
Altså du vil jo heller aldrig finde et ‘virke’ der falder bort, det er jo netop markeret ift. ‘være’. Egentligt er det vel kun ‘være’ der er et kopula, jeg nævner blive, synes, virke og anses for som kopulalignende fordi de på samme måde som være sætter lighedstegn mellem subjektet og prædikatet uden selv at tilføre (ret meget) mening. De udtrykker med andre ord en anden modalitet end ‘være’ men har samme funktion.
Det er klart at det ikke er helt accepteret skriftligt, og jeg bruger heller ikke særligt tit kopulabortfald på skrift selv. Men det er politik, ikke lingvistik; der er ikke noget grammatisk forkert ved kopulabortfald. Bare fordi noget ikke er højstatus eller alment brugt betyder der ikke at det er forkert, højst at det kan være uhensigtsmæssigt i en konkret kontekst afhængig af hvad man vil opnå.
Jeg tror muligvis, jeg har en anden forståelse af kopula, og det stammer nok fra, at jeg primært har beskæftiget mig med det på engelsk, hvor der er en række verber, herunder seem, som betegnes som copulae. Jeg ved egentligt godt at man ofte kun beskæftiger sig med at være, så den må jeg trække i mig igen.
Men jeg fastholder, at det er begrænset, hvor man kan lave kapula-drop. Sammenlign f.eks.:
Det er pænt nederen
Med
Den/han er pænt nederen
Her er der ens trykmønster, men er har forskellig fonetisk form (med hhv uden mulighed for kontraktion/kapula-drop).
Men du har selvfølgeligt ret i, at det er grammatisk korrekt lige i den brug, vi så her. Jeg slår bare et slag for det politiske og elitære, så alting ikke falder i pøbelsk fordærv :)
Og sommer tider siger hun også: “fordi af at” i stedet for bare at sige “at”.
Jeg har meget svært ved ikke at blive fuldkommen sindsyg.
Det værste er at mine unger pludselig også begyndte at sige “fordi af at” i stedet for “at”. Jeg har brugt omkring 6 måneder på at aflære dem det. Min store datter gør det stadig fra tid til anden. Min lille datter på 5 år aflærte det indenfor et par uger, og er nu blevet husets nye “fordi af at” politimand. Hun spotter det som hun spotter gule biler ( så må man små far ). Det er så godt.
Det stressende at læse dansk (svensk med forkert stavning) hele tiden ja (det her er en vittighed)
Det stresser mig når folk udelader “er” i “det er”, selvom det er sådan det dybest set udtales 😛
Jeg synes det fint nok :)
‘Er’ er et såkaldt kopulaverbum - i modsætning til almindelige verber som ‘løbe’ eller ‘spise’ har kopulaer ikke nogen betydningsfunktion, de eksisterer kun for at have et sted at “hænge” tid, aspekt, og modus markører. På almindeligt dansk betyder det at de er der, for at man kan se om ‘Jeg glad’ fx. er nutid eller datid, eller hvordan man som taler stiller sig ift. det man siger som i ‘jeg er glad’ vs ‘jeg virker glad’ eller ‘jeg synes glad’.
Men så er der redundansprincippet; sprogbrugere vil gerne effektivisere og ikke bruge for mange kræfter på unødige ting. Siden de fleste ytringer er deklarative nutidssætninger (‘jeg er glad’) er det derfor ikke meningsforstyrrende at udelade ‘er’ i den slags. Det er faktisk helt normalt, og meget udbredt i verdens sprog, at kopulaer kun optræder når der er reelt behov for dem. På AAVE eller Black English siger man også ‘He happy’ og ikke ‘He is happy’, etc.
Ja, jeg er lingvist :D
Jeg har selv overvejet det, men jeg er bekymret for mine jobmuligheder. Jeg har en stor naturlig interesse for sprog, men jeg ved ikke hvad lingvister laver til arbejde, og det eksempel de kom med til åbent hus var en ordblindehjælper. Det er der ikke noget galt i at være, men det er bare ikke lige det jeg synes er mest spændende. Hvad arbejder du med? Har du noe andet viden om jobmuligheder som lingvist?
Jeg arbejder som teknisk forfatter i et softwarehus :) Altså med at scope og producere teknisk dokumentation, så ikke kernelingvistisk arbejde.
Mine tidligere medstuderende laver mange forskellige ting, nogle forsker, nogle arbejder kommunalt med sprogtest & screening for ordblindhed, en god sjat arbejder indenfor IT i et eller andet omfand; det viser sig at de evner der gør dig til en god lingvist også tit gør dig god til IT. Der er også en del der arbejder med undervisning, eller arbejder i EU som oversættere.
Som datalog har jeg faktisk været ret overrasket over hvor meget sprog der er inde over programmeringssprog. Man kan gå meget dybt ned i teorien om formelle sprog, hvor sprog og beregning lige pludselig bliver det samme.
Programmering og den slags ses traditionelt som noget der er langt fra “bløde” fag som sprogfag, men der er faktisk sammenhænge.
Men måske er datalogi ikke noget for dig, det ved jeg ikke. Men bare noget at tænke over - der er i hvert fald jobmuligheder nok :)
Som semiotiker må jeg sige, at jeg ikke tænker kopularer som værende ikke-betydningsbærende. Der er temmelig stor forskel på at være og at virke f.eks.
Det er kun i særlige tilfælde, at man kan tillade sig at være doven og undlade nogle bestemte kopulaverber — og jeg vil gå så langt som at sige, at det stort set kun bør forekomme i talesprog, hvor redundansprincippet gør sig særligt gældende og hvor kontekst er rigere. Der findes mange sprogbrugere, som især i skriftsproget ikke går efter den slags effektivisering, men som påskønner og dyrker det præcise, fyldige og endog ekstravagante sprog.
Det er egentligt pudsigt, at en anden nævner programmeringssprog. Her ser man samme kløft imellem dem, der elsker syntaktisk sukker og genveje til at kunne formulere sig så kort som muligt (på bekostning af læsbarhed) og dem, der elsker sprog, der læner sig op af de naturlige og som er mere letlæselige.
TL;DR. Jeg synes ikke, det er fint i skriftsprog og at det bør dræbes med ild ;)
Altså du vil jo heller aldrig finde et ‘virke’ der falder bort, det er jo netop markeret ift. ‘være’. Egentligt er det vel kun ‘være’ der er et kopula, jeg nævner blive, synes, virke og anses for som kopulalignende fordi de på samme måde som være sætter lighedstegn mellem subjektet og prædikatet uden selv at tilføre (ret meget) mening. De udtrykker med andre ord en anden modalitet end ‘være’ men har samme funktion.
Det er klart at det ikke er helt accepteret skriftligt, og jeg bruger heller ikke særligt tit kopulabortfald på skrift selv. Men det er politik, ikke lingvistik; der er ikke noget grammatisk forkert ved kopulabortfald. Bare fordi noget ikke er højstatus eller alment brugt betyder der ikke at det er forkert, højst at det kan være uhensigtsmæssigt i en konkret kontekst afhængig af hvad man vil opnå.
Jeg tror muligvis, jeg har en anden forståelse af kopula, og det stammer nok fra, at jeg primært har beskæftiget mig med det på engelsk, hvor der er en række verber, herunder seem, som betegnes som copulae. Jeg ved egentligt godt at man ofte kun beskæftiger sig med at være, så den må jeg trække i mig igen.
Men jeg fastholder, at det er begrænset, hvor man kan lave kapula-drop. Sammenlign f.eks.:
Det er pænt nederen
Med
Den/han er pænt nederen
Her er der ens trykmønster, men er har forskellig fonetisk form (med hhv uden mulighed for kontraktion/kapula-drop).
Men du har selvfølgeligt ret i, at det er grammatisk korrekt lige i den brug, vi så her. Jeg slår bare et slag for det politiske og elitære, så alting ikke falder i pøbelsk fordærv :)
Som en der ikke ved noget om hvad i snakker om så synes jeg bare det lyder virkelig interessant! Sprog er en underlig størrelse.
Tak for det detaljerede svar! Jeg er ikke lingvist men synes stadig sprog er interessant :)
Min hustru siger “a” i stedet for “at”.
Og sommer tider siger hun også: “fordi af at” i stedet for bare at sige “at”.
Jeg har meget svært ved ikke at blive fuldkommen sindsyg.
Det værste er at mine unger pludselig også begyndte at sige “fordi af at” i stedet for “at”. Jeg har brugt omkring 6 måneder på at aflære dem det. Min store datter gør det stadig fra tid til anden. Min lille datter på 5 år aflærte det indenfor et par uger, og er nu blevet husets nye “fordi af at” politimand. Hun spotter det som hun spotter gule biler ( så må man små far ). Det er så godt.