• KlorofylMA
    link
    fedilink
    arrow-up
    3
    ·
    1 year ago

    Oven i det mener man også at indtag af alkohol direkte påvirker hjernens udvikling:

    PÅVIRKER ALKOHOL HJERNENS UDVIKLING? I ungdomsårene er hjernen stadig under udvikling. Ved hjerneskanninger har man fundet, at udvikling af hjernen hos unge, der rusdrikker, er anderledes end udviklingen hos unge, der ikke drikker [21]. F.eks. ser det ud til at der hos de unge, der rusdrikker, sker en accelerering i nedbrydningen af grå substans og en forsinkelse i udviklingen af hvid substans i bl.a. hippocampus, lillehjernen og hjernelapperne [21]. Disse hjerneområder er involveret i kognitive funktioner som f.eks. hukommelse, læring, planlægning, beslutning, impulskontrol og sprog. I enkelte studier har man fundet, at unge, der rusdrikker, har dårligere kognitiv funktion målt ved en række forskellige kognitive test både i ungdommen og senere i livet end unge, der ikke drikker alkohol [21]. En direkte årsagssammenhæng er dog svær at påvise, da det er vanskeligt at tage højde for faktorer som f.eks. impulsivitet, der både kan påvirke den kognitive funktion direkte og lede til et stort alkoholindtag. Desuden tager man i undersøgelserne sjældent højde for samtidigt brug af f.eks. euforiserende stoffer [22].

    Sovs

    Derudover er der også problematikker som fysiske skader og adfærd som de unge senere fortryder. Fx ubeskyttet sex, uhæmmet adfærd, konflikter osv.

    Synes det er helt vildt at vi voksne tillader at børn drikker.

    Jeg har en pige der lige er startet i skole, og endnu en der starter til næste år. Håber os forældre i klassen kan blive enige om en fornuftig tilgang til ungernes alkoholforbrug, hvilket hvis du spørger mig, er et ikke forbrug.