Jeg bruger tiltider AI til at rette grammatiske fejl og stavefejl i mine længere skriv.
Jeg gør det fordi jeg staver skidt, eller, semi skidt. Jeg er gennem årene blevet rettet uendelig mange gange når jeg har skrevet på nettet. Det irriterer mig, for (sat lidt på en spids) føler jeg at det jeg har skrevet bliver reduceret til mine stavefejl og derved gør jeg også.
Da jeg var yngre gjorde det mig ked af det, nu bliver jeg mest lidt småknotten over vis der fokuseres på HVORDAN jeg har skrevet, istedet for HVAD jeg har skrevet - da førstnævnte ikke er det jeg vil formidle, men sidstnævnte er.
Derfor er jeg så begyndt at bruge AI vis jeg skriver noget langt. Jeg forsøger at pronte den til ikke at ændre selve skrivet for meget, men bare rette “tekniske” fejl.
Jeg har hørt lidt blandede holdninger irl. Alt fra “fint værktøj 👍” til “så snakker jeg med en vis procent AI istedet for dig” og at jeg bør oplyse når jeg bruger AI til rettelser…
Mit spørgsmål er så hvad folk herinde har af tanker omkring at bruge AI på den måde?
Ville nok også anbefale at starte med stavekontrol, men det ville nok ikke fange det hele (fx din brug af “vis” ovenfor hvor der nok skulle stå “hvis” 🙂).
Efter min erfaring med AI så vil den ikke ændre din tekst udover små rettelser hvis du beder den om det. At sige at man så snakker med en vis procentdel AI… Altså det lyder som noget vås hvis du spørger mig. Snakker du så også med en vis procentdel stavekontrol eller en vis procentdel autocomplete (som jeg har brugt meget i denne kommentar), når man bruger de værktøjer? Det er jo fjollet at sige.
Jeg tænker at så længe din tekst ikke ændres af AIen men blot stavekontrolleres, så er det fint. Så bare vær sikker på at sige til AIen at den ikke skal ændre indholdet eller ordstilling eller den slags, men kun grammatiske fejl og stavefejl. Det er en helt fin og legitim brug af AI.
Jeg gør meget ud af den netop ikke skal ændre selve det jeg skriver - vil gerne have det er mine ord og mine formuleringer, ellers stopper det jo på et tidspunkt med at være “mig” og så kan det jo være ligemeget. Selvom vi er forholdsvis anonyme online vil man jo stadig gerne snakke med mennesket :)
Vis og hvis er konsekvent noget jeg ikke kan hitte ud af - det vil bare ikke hænge fast! Det underligt nogle gange som hjernen bare ikke vil som man selv vil, heh…