Det har været en vanvittig uge. På den gode måde.

Her til morgen er det første gang i næsten 2 år at jeg føler mig sådan rigtig glad. Sådan virkelig for alvor. Har været i en semi-permanent tilstand af stress i perioden og havde lidt accepteret at dette nok ville være være sådan mit liv er fremadrettet indtil jeg når et bestemt mål, som jeg ikke lige kunne se mig ud af hvornår jeg ville ramme. Men ligenu ser det oprigtigt ud til at vindene har skiftet. Jeg er så lettet, at jeg kan mærke mig selv igen.

Fx tog jeg kontakt til venner og familie som jeg ikke har orket at skrive til i lang tid fordi min energi har været helt i bund. Jeg er simpelthen så glad.

Jeg skal ud og gå en dejlig lang tur i dag. Noget jeg gerne har villet men ikke orket i lang tid. Jeg er bare så lettet.

Jeg har en masse små hyggelige ting jeg gerne vil tage mig til, som jeg ikke har orket indtil nu. Jeg troede aldrig at jeg skulle blive helt mig selv igen. Jeg håber bare at jeg kan holde fast i denne lettelse og glæde fra nu af. Jeg synes faktisk at jeg hsr gjort mig fortjent til det.