Som mit indlæg nummer 1.000 kommer her finansrapporten for januar!


For transparens laver jeg hver måned et indlæg om Feddit.dks finanser og andet af relevans.

I januar måned modtog Feddit.dk 589 kroner i donationer, fra @President_Pyrus@feddit.dk og et par anonyme donorer. Tak for det 🙂.

De 589 kroner overstiger de månedlige udgifter på 426 kroner. Derved er kassebeholdningen steget til 7822 kroner hvilket giver en “runway” på over 18 måneder.

Man kan donere til Feddit.dk gennem Liberapay (https://da.liberapay.com/Feddit.dk/). Man er også meget velkommen til at støtte Feddit.dk ved at være en aktiv bruger og/eller fortælle andre om siden. Især det at fortælle andre om Feddit.dk er vigtigt for at få flere brugere, da vi ikke kører nogen reklamer - den eneste måde andre kan opdage siden er gennem jer!

Nye brugere

Vi har i januar måned fået hele 12 nye brugere - det er ret mange taget i betragtning de cirka 95 aktive månedlige brugere. Så velkommen til alle de nye! Man kan også følge med når der kommer nye brugere i denne tråd. Man må gerne sige hej :)

Andre fedivers-applikationer

Der var tidligere på måneden lidt diskussion omkring alternativer til Facebook-grupper og jeg foreslog Mobilizon.

I den forbindelse tænkte jeg også på om det ville give mening for Feddit.dk at udbyde flere fedivers-applikationer end “bare” Lemmy, gennem underdomæner, fx mobilizon.feddit.dk. Serveren har lige nu rimelig meget kapacitet så vi ville nok kunne køre det uden mange yderligere udgifter.

Er der nogen interesse for det? Ikke nødvendigvis i forhold til Mobilizon, det kunne være hvilken som helst applikation.


Som altid kan man stille spørgsmål ved at skrive i kommentarerne eller i privatbesked.

  • EvilCartyen
    link
    fedilink
    arrow-up
    3
    ·
    22 hours ago

    Det er måske også mest den del, at man samarbejder om at holde tingene kørende, der tiltaler mig ved coop tanken. Ikke begrænset stemmeret osv. Måske kun ifbm. nye services, hvor de giver mening at dem der betaler for plads og server kan bestemme hvilke ting der skal bruges kræfter på.

    Det ville være fint hvis ikke alt var tabt hvis du bliver kørt ned en dag. Eller mister motivationen.

    • SorteKaninOPMA
      link
      fedilink
      arrow-up
      2
      ·
      20 hours ago

      Det ville være fint hvis ikke alt var tabt hvis du bliver kørt ned en dag. Eller mister motivationen.

      Lige nu ser jeg ikke at jeg ville blive brændt ud. Så meget arbejde er det heller ikke. Men det er selvfølgelig nemt at sige nu. Der kan jo ske en masse.

      Men uanset hvad tænker jeg ikke at jeg ville træde væk pludseligt. Jeg ville give nogen andre en chance for at samle den op.

      • EvilCartyen
        link
        fedilink
        arrow-up
        4
        ·
        19 hours ago

        Ja, eller du kan gå ud foran en bus, der kan ske så meget. Det er ligesom en forsikring, man kan jo ikke tegne den efter ulykken.