Vi sad og snakkede om pension og levealder den anden dag i frokostpausen på arbejdet og så blev det bragt op at lande der spiser mere fisk generelt har en højere gennemsnitslig levealder. Så jeg tænkte jeg hellere måtte begynde at spise lidt mere fisk 😅.

Jeg spiser det generelt ikke så meget, mest fordi det er dyrt. Derfor har jeg heller ikke så meget erfaring med fisk i køkkenet, så jeg kunne godt bruge noget inspiration og/eller tips.

Har i en livret med fisk? Hvilke grøntsager eller andet tilbehør spiser i med fisk? Er der nogen bestemte fiskearter i går efter?

  • Underbroen
    link
    fedilink
    arrow-up
    5
    ·
    3 months ago

    Vi spiser ofte en variation af en ret vi fik med årstiderne for en del år siden: torskefisk (torsk, mørksej) med kokosris og spidskålssalat. Fisken ryger i ovnen oven på et tyndskårne citronskiver, med finthakkede krydderurter og lidt olie fra haven ovenpå. Salaten består af et finthakket spidskål vredet med salt og limesaft, hvorefter der tilsættes en hakket chili og en ordentlig omgang koriander. Risene koges - ikke overraskende - med kokosmælk (og vand) og serveres med en hvidløgsolie ved siden af.