Bogmæssigt er jeg gået i gang med bogen caft-psykologi af Anne Kirketerp. Den handler om håndværks, håndgernings og dets lige gavnlige effekter på psyken.

Film mæssigt har jeg set the substance.

Det er nok den mest syrede film jeg nogensinde har set. satte den bare på uden at vide hvad jeg gik ind til. Ved ikke helt hvad jeg synes. Men en ting er sikkert. Det er ikke en film der som de fleste bare går i glemmebogen. Den formåede altså at gøre et større indtryk. Spørgsmålet er, med denne type film, om det er godt eller skidt. Filmen har dog andet indhold end bare rent splat. Filmen skildrer ekstrem jagt på ungdom.

Under den blodige overflade, udforsker filmen temaer som samfundets besættelse af ungdom og skønhed, især inden for underholdningsindustrien. Og de ekstreme længder, nogle individer vil gå til for at opretholde undsomsidealer. Og selvom den er meget ekstrem, henledes tankerne lidt på folk der i jagten på ungdom får så mange operationer og botox, at de ender med at se meget umenneskelige ud.

Vil jeg anbefale at se den? Hmmm. Som få af mange film har den da berørt mig nok til at jeg gider skrive om den her inde. Men lad være med at sætte den på mens ungerne er oppe.