Jeg er i øjeblikket i Japan og jeg kan ikke lade være med at lægge mærke til alle forskellene (både godt og ondt) fra Danmark. En af forskellene er at de bruger skoleuniformer, og det er en meget åbenlys forskel da man ikke kan undgå at se skoleudflugterne når de går rundt på gaden eller på museerne.

Det fik mig til at tænke på hvordan det ville være at have skoleuniform i Danmark og jeg kunne godt tænke mig at høre hvad i synes. 🙂

Jeg tror faktisk jeg er overvejende for uniformer, bare det gøres på en ordentlig måde (ingen forskel på drenge/pige uniform fx). Man hører så meget om unges psykiske problemer nu om dage og jeg tror noget af det hænger sammen med den hyperindividualisering vi har i samfundet nu om dage. Jeg tror egentlig det kunne være meget godt at få lidt mere lighed og fællesfølelse (hvad er det omvendte af individualisme?) ind i skolen.

Der er selvfølgelig en frihedsulempe ind over. Jeg har dog aldrig interesseret mig for mode eller hvilket tøj jeg går med så for mig ville det bare have været nemmere med uniform… 😅

  • Modedyret
    link
    fedilink
    arrow-up
    9
    ·
    1 year ago

    Jeg synes at ideen om en skoleuniform er sød, og er sådan set ikke imod den. Jeg er heller ikke for den. Hvis den skal implementeres, så skal den være ens for drenge og piger - det er jeg enig med dig i!

    Jeg synes dog at der ligger et par problemstillinger ift skoleuniformer, som man skal være opmærksom på (hvis de skal implementeres):

    1. Hvor meget det koster. Skoleuniformer vil sandsynligvis blive lavet gennem et par virksomheder, der snildt kan udnytte at forældre er nødsaget til at købe dem. Jo mere specifikke uniformerne er, jo nemmere er det at skabe næsten et monopol, der kan drive priserne op. Et barn vil have brug for en ~6 skoleuniformer (1 for hver skoledag + en ekstra i tilfælde af uheld), og deres almindelige tøj (omend mindre af det, men…) per semester (forskellige uniformer om vinteren og sommeren), hvilket godt kan gøre det rigtig dyrt for familier med en lavere indkomst.

    2. Det fjerner ikke individualiseringen. I hvert fald ikke fuldstændigt. Lad os sige at uniformen er noget mere generel (i skoler i England er det typisk tilfældet med dele af uniformen, f.eks. strømper og sko) for at sørge for at fattigere familier også har råd til at købe uniformer til deres børn. Dette giver mulighed for snobberi ift. kvalitet, mærke og materiale. Man kan godt se forskellen mellem en dyr sweater i merinould og cashmere og en billigere en i akryl. Det kan også mærkes, når man rører ved den. Og der er helt sikkert nogle børn (mest preteens og teenagere), der gerne vil skubbe sig op og frem i hierarkiet ved at snobbe med sådan noget.

    Denne video forklarer pointerne noget bedre end jeg gør.

    En langt mindre pointe er den potentielle seksualisering, der kan forekomme af teenagepiger (og på sin vis også drenge, men har set det mest med piger) i skoleuniformer - som man bl.a. har set i Japan, USA og England. Har også hørt en del historier fra kvinder, der har gået i skoleuniform, om at de fik betydeligt mere uønsket seksuel opmærksomhed fra voksne mennesker, når de var iklædt deres uniform. Men jeg tror at det, at man gør uniformen ens for alle køn, ville mindske det. I hvert fald delvist.

    Kort og godt: Jeg er hverken for eller imod skoleuniformer. Der er nogle problemstillinger ift. dem, dog, som jeg synes man skal være opmærksom på og forsøge at imødekomme hvis man vælger at implementere dem i vores folkeskolesystem 😊

    • SorteKaninOPMA
      link
      fedilink
      arrow-up
      2
      ·
      1 year ago

      Rigtig gode indsigtsfulde pointer - jeg tænker at det må være muligt at fikse det med økonomien. Det er klart at der altid vil være måder at individualisere alligevel men det mindsker det vel stadig?

      Det lyder lidt som om at det ikke er uniformerne der er problemet men måden det gøres på. Men så kan man vel også diskutere om man kan stole på at politikerne kan implementere det ordentligt… :P

      • Modedyret
        link
        fedilink
        arrow-up
        2
        ·
        1 year ago

        Det er nemlig det - det er også derfor at jeg ikke er imod uniformer som sådan. Jeg var et ret blufærdigt barn, så hvis de var dækkende nok, tror jeg også at jeg ville have været glad for dem! 😉

        Og ja, det med politikerne og deres implementering vil nok gøre… noget… 😬