Søndag aften er et godt tidspunkt til at reflektere over ugen, der er gået, og dele sine tanker og reflektioner. Hvordan har du haft det? Er der noget, der har fyldt meget, gjort dig glad, eller måske været udfordrende?
Del så meget eller så lidt, som du har lyst til.
Denne tråd oprettes automatisk af botten hver søndag kl 19.
Hvis du har spørgsmål til botten eller ønsker at bruge den på et fælleskab, så skriv til @President_Pyrus@feddit.dk .
Det har været i den forgangne uge, at jeg har besluttet at igangsætte (hvad der føles som) en større ændring i mit liv. Jeg har ikke sovet igennem natten i årevis, mit hovede kører konstant med alt tænkeligt tanke-mylder. Jeg er nået til et punkt hvor jeg har mistet mig selv… og oplever at mit liv og mine prioriteter styres af andres agenda’er. Det stopper nu.
Fra et besøg ved lægen tog jeg konstatering om forhøjet blodtryk og en anbefaling om at sygemelde mig en måned (til at starte med).
Det føles både stærkt at gøre noget ved mine udfordringer, men mit ego er også udfordret af at være “en af dem” der ikke kan finde fodfæstet i livet.
I morgen (mandag) skal jeg snakke med min chef og give meldingen om at jeg checker ud for et stykke tid. Det er monster-svært da jeg ikke kan overskue de karriere-mæssige konsekvenser (jeg er i en lederstilling), men jeg er overbevist om at jeg er sted hvor dé bekymringer må være sekundære og jeg har brug for at “SELV tage iltmasken på først”.
Wish me luck <3
Rent impostor syndrome. Der er sgu ingen på denne jord der kan komme igennem livet uden at miste fodfæstet af og til og deraf have brug for hjælp.
Knæk og bræk med sygemeldingen og god bedring!
Held og lykke!