Her er i øvrigt link til artiklen: https://pubs.acs.org/doi/10.1021/acsphyschemau.4c00084
Forestil dig en dråbe vand. Inden i den er der flere milliarder vandmolekyler.
Teknisk set korrekt, men… ret mange flere.
Vanddråber kan variere meget i størrelse, men ofte bruger man 50µl (0,05ml) som volumen. 50µl rent vand vil veje omkring 50mg eller 0,05g. Divideret med molekylmassen på lidt over 18 g/mol giver det en stofmængde på 0,002775mol. Ganger man med Avogadro’s tal 6,022x1023 får man at antallet af vandmolekyler er 1,671x1021 eller 1,671 trillioner milliarder.
Forestil dig en dråbe vand. Inden i den er der flere milliarder vandmolekyler.
Teknisk set korrekt, men… ret mange flere.
Og der er dobbelt så mange hydrogen atomer i et vandmolekyle end der er stjerner i hele vores solsystem!
Sandt, der virker til at være skåret lidt hårdt i eksemplet, men allerede ved milliarder er det jo sådan nogle fantasital, hvor de fleste ikke rigtig har nogle intuitiv forståelse for, hvor meget det egentlig er :D
Forstår ikke helt - varme er et problem men forskningen handler om tunge molekyler der leder varmen dårligt. Ville man ikke nærmere gerne have materialer der leder varmen godt? Eller misforstår jeg noget?
Jeg tror, at pointen er to-foldig: du vil gerne kunne isolere for varme, så du kan styre, hvor varmen ryger hen. Og lidt mere teknisk, så vil du gerne have molekyler, der er gode til at isolere, fordi så spilder de ikke en masse energi på at blive varmet op. Lidt ligesom, at du ikke vil have din lampe til at blive varm, men kun til at lyse op
Til køling jo. Men her henviser de til, at man kan bruge de her materialer til at omdanne varme til elektricitet. Det kunne måske give wearables mere batterilevetid. Men det skal nok balanceres med køling, så skidtet ikke overopheder.
