Jeg synes faktisk at der var ret meget der hang ved. Mere end forventet!

Når man er på 5%viden og erfaring med autisme, og på 90% fordomme og gæt, så har den oplyst virkeligt mange ting for mig. Det jeg bed mest mærke i, er nok at det er meget nyt. Diagnoserne ændre sig hele tiden, både alt efter hvor meget der bliver forsket inden for området, hvor i landet diagnosen bliver stillet, men også hvornår i borgerens liv den bliver opdaget. Borgeren lærer forhåbentligt også at forholde sig til vedkommendes udfordringer og måske interagere socialt med mindre misforståelser

Så fik jeg også skåret ud i pap at autisme ikke er en skala men et spektrum. Altså at der er mange forskellige aspekter der spiller ind, og at bare fordi nogle ser ud til at kunne fungere i hverdagen og måske endda have fuldtids job og familie, så har de det ikke nødvendigvis nemmere eller bedre end en der er så hårdt ramt at de ikke kan tale eller forlade deres værelse.

Jeg bed også mærke i at folk med autisme nok er mere forskellige end de er ens!

Jeg kan så forstår, at bogen ikke er helt så videnskabelig og måske simplificere nogle ting i forhold til hvordan fagfolk og folk med autisme ser på sagen. Men som ufaglært person ude fra, synes jeg at den har været guld værd. Jeg vil ikke påstår at jeg nu ved hvad autisme er og hvordan jeg skal forholde mig til det, men i det mindste afskrækker det mig ikke helt så meget som det måske gjorde før. Jeg har ikke den samme berøringsangst som jeg har haft.

En af grundende til at jeg læste bogen var, at jeg sagde nej til en jobsamtale i et botilbud, fordi jeg blev i tvivl om jeg var af den rette støbning til at arbejde med folk der har autisme. Det føler jeg mig noget mere sikker på at jeg er, nu. Så på den måde kan man sige at bogen er guld værd, selv om den måske ikke er så videnskabelig korrekt. Den er trods alt oplysende.