Nu er /r/Denmark lukket (midlertidigt) ned og jeg kan se at der kommer flere og flere indlæg og kommentarer her på Feddit.dk.
Indtil videre har jeg læst hvert og enkelt indlæg og kommentar og jeg vil bare sige tak for den gode tone der har været herinde. Det er rart. Lad os blive ved med det!
Hvis udviklingen fortsætter så vil jeg på et tidspunkt have svært ved at følge med i alt der bliver skrevet herinde. Der håber jeg at i vil hjælpe med at rapportere hvis der er noget.
Der har endnu ikke været en enkelt rapport om noget indhold på Feddit.dk, og lad os da håbe at det fortsætter!
Men i skal ikke holde jer tilbage fra at rapportere. Husk, regel 1 er rimelig generel og det er med vilje. Hvis i ser noget der ikke er 100% i orden, så rapporter det endelig. Lad os stoppe eventuelle problemer før de bliver store.
Jeg tænker du rammer sømmet ret godt på hovedet. Det er i hvert fald hovedsageligt grundene til jeg er kommet herover nu. Ofte gav jeg op på reddit, i forhold til debatter, fordi jeg altid vurderede og overvejede om det var min kommentar værd. Typisk blev det hele jo så konfrontorisk og “os mod dem” agtig, det gad jeg sq ikke
Lemmy mangler det globale karmasystemet og nye originalkommentarer placeres højere i tråden, det giver ingen mening at debattere for karmapoints og opmærksomhed.
Og det er så befriende at slippe for. Nu byder man faktisk ind med noget fordi det er relevant, og ikke bare for at man kan se karmacounteren gå op.