Jeg tror det hele bunder ud i den trivselskrise vi ser for tiden. Det store spørgsmål er jo, om telefonerne/skærmtid er skyld i krisen, eller om der også er andre underliggende faktorer. Jeg tror ikke vi alene kan give telefonerne skylden, men jeg tror også det er blevet nemmere for børn at isolere sig i fysiske interaktioner, hvilket mange ser som en dårlig ting. Om de digitale interaktioner så opvejer de manglende fysiske er stadig et stort spørgsmål.

Jeg har ikke selv børn, men regner med at jeg skal have dem inden for de næste par år. Jeg vil ikke sige jeg er skærm-forskrækket, men med alt den snak der pt er om skærme, kunne jeg godt tænke mig en ekspert som kom ud og fortalte mig, hvad dem generelle konsensus på området er, da det ellers er svært at navigere i.