Søndag aften er et godt tidspunkt til at reflektere over ugen, der er gået, og dele sine tanker og reflektioner. Hvordan har du haft det? Er der noget, der har fyldt meget, gjort dig glad, eller måske været udfordrende?
Del så meget eller så lidt, som du har lyst til.
Denne tråd oprettes automatisk af botten hver søndag kl 19.
Hvis du har spørgsmål til botten eller ønsker at bruge den på et fælleskab, så skriv til @President_Pyrus@feddit.dk .
Vejret i går kan næsten kun beskrives som magi. Lå i bar mave på gårdspladsen uden overhoved at fryse. Fik også fællet lidt træer så der er fodder til brændeovnen næste vinter.
Lørdag aften var vi til fest på ungernes skole. Der var rigtig mange mennesker og nok omkring 400 kager. De større børn spillede og sang på en stor scene, der var diskotek for de små, er andet for de mellem og et tredje for de store børn, og der var en scene med livemusik for de voksne. Et mega stort arrangement. Mødte en gut jeg har gået i folkeskole med, hvilket var sindsygt hyggeligt. Han nørder artikler fra bestemte årstal på Infomedia og har sin egen podcast. Ellers har jeg desværre godt nok en følelse af at det er svært at blive venner med de andre forældre i klasserne.
Vågnede søndag med hovedpine. Tænkte at kroppen bare skulle i gang, så startede med at støbe under en væg i bryggerset. Det gik umiddelbart super. Støber med leca blokke, da de er kapillærbrydende, lidt isolerende og lette og billige. Traditionelt støber man vist bare i beton, men kender adskellige der med succes har brugt leca. Leca skriver vist også på deres hjemmeside at de kan bruge under terræn. Det hjalp desværre ikke på hovedpinen at støbe, så gik en lille tur i skoven med ungerne og pigerne fra nabogården. Det hjalp desværre heller ikke. Tænkte så, at jeg nok lige havde brug for en tur alene. Så tog ud for at bytte et par bukser der var revnet og for at handle ind til en uge. Der var i øvrigt tre ekspedienter i tøjbutikken, men ingen af dem kunne finde ud af at håndtere en reklamation. Det er imo besynderligt at butiksejere ikke har oplært dem i det. Alt i alt blev hovedpinen værre og bredte sig øjne, hals og kæbe. Måtte erkende at jeg var blevet overmandet. Enten har jeg suget noget virus til mig, eller også reagerer min krop på at jeg deltog i det store arrangement. Ville også meget hellere være blevet hjemme i haven. Næste gang jeg vågner ned den følelse, bør jeg nok lade være med at prøve at arbejde det af.
Det var nu også fint vejr i dag, jeg var nede og handle i dag, og tog for første gang i år afsted uden jakke, så jeg kørte bare med t-shirt og sweater. Der er så heller ikke mere end 100 meter ned til Rema, så det er ikke forfærdeligt.
Irriterende med hovedpine, og hvad der kunne lyde som en omgang man-flu. God bedring :)
Takker ;)