Tror desværre ikke der findes tillært adhd og genetisk determineret adhd.
Sort på hvidt, hvis man opfylder diagnosekriterierne for adhd, og disse ikke skyldes andre somatiske eller psykiske tilstande, kan man sige at man har adhd.
Når børn opfylder kriterierne for at kunne få en adhd diagnose, er man ofte af den opfattelse, at det skyldes at nogle bestemte gener møder et bestemt miljø. Der er altså både tale om miljømæssige og genetiske faktorer. Man kan sagtens have risiko-generne uden at få diagnosen. Intelligens spiller også en rolle. Begavede mennesker har lettere ved at maskere deres symptomer og finde systemer der får hverdagen til at glide. Men jeg tror sagtens man med stor berettigelse kan tale om at det miljø vi ofte udsætter vores børn for, er med til at flere børn nu end tidligere lever op til kriterierne for at kunne få en adhd diagnose.
Miljøet spiller en sindssyg stor rolle, og det er et mega interessant spørgsmål, du stiller. Kan adhd aflæres? Man kan efter min opfattelse sagtens udsætte børn for et miljø der vil medføre symptomer på adhd. Prøv fx at se symptomerne for omsorgssvigt. Problemet her er bare, at hvis den enormt neuroplastiske barnehjerne har været placeret foran en tablet 4 timer om dagen, og dermed har lært at verden giver høj stimuli for ekstremt lidt indsats, så er barnets hjerne rent neurobiologisk formet sådan, og så har det jo adhd. Endnu værre er det med alvorligt omsorgssvigt. Dermed ikke sagt at der ikke kan gøres noget ved det. Som sagt, tror ikke man kan skelne mellem folk med mange adhd gener og folk med få, som udviser symptomerne alligevel, så man kommer nok til at behandle alle ens. En anden udfordring her er også, at diagnosen stilles klinisk. Der findes pt ingen fysiske tests der kan påvise adhd. Alle børnehjerner, uanset genetik, er meget plastiske, så alle har heldigvis en chance for optimering (:
Pladre lige lidt mere om miljø, for det forsøg vi har gang i med vores børn pt, er nok lidt sygt. Egentlig bør man spørge, om det er børnene eller samfundet, der skal have en diagnose.
Prøv at forestil dig/jer et menneske med en typisk adhd hjerne, men i en jæger samler verden. Altså i det miljø vores hjerner er udviklet. Først og fremmest er der ingen vækkeure, og der er ingen overstimulende dimser om aftenen der gør at personen ikke får søvn nok ( som dette forum lige nu, haha ). Man gik i seng når mørket faldt. Der var ingen tur med s toget med alt for mange lugte, lyde og synsindtryk hver morgen. Der var heller ikke et krav om man skulle sidde stille 6 til 8 timer om dagen. Man kunne ikke rigtig rode sin lejlighed til, for så mange ting havde man slet ikke. Der var heller ikke regninger osv osv. Personen her var meget opmærksom, opfindsom, modig, reagerede hurtigt og impulsivt og var mere risikovillig. Havde hyper-focus når jagten var startet. Formentlig den bedste jæger stammen nogensinde havde haft. Han kunne se og høre de mindste lyde og bevægelser på lang afstand – en genial kvalitet for en jæger – men en rigtig røv kvalitet for et moderne menneske der ikke kan frasorteret indtryk og ender med at blive overstimuleret allerede inden toget er ankommet på stationen. Menneskets adfærd er i høj grad et resultat af de krav det møder. Måske stiller det moderne samfund de forkerte krav? De egenskaber der i et miljø giver den bedste jæger, giver i et andet miljø så problemskabende adfærd, at vi ligefrem føles os nødsaget til at stille diagnoser og give medicin. Der er btw antropologiske studier der antyder at folk med adhd-relaterede gener klarer sig rigtig godt i jæger samler kontekster.
Tror desværre ikke der findes tillært adhd og genetisk determineret adhd. Sort på hvidt, hvis man opfylder diagnosekriterierne for adhd, og disse ikke skyldes andre somatiske eller psykiske tilstande, kan man sige at man har adhd.
Når børn opfylder kriterierne for at kunne få en adhd diagnose, er man ofte af den opfattelse, at det skyldes at nogle bestemte gener møder et bestemt miljø. Der er altså både tale om miljømæssige og genetiske faktorer. Man kan sagtens have risiko-generne uden at få diagnosen. Intelligens spiller også en rolle. Begavede mennesker har lettere ved at maskere deres symptomer og finde systemer der får hverdagen til at glide. Men jeg tror sagtens man med stor berettigelse kan tale om at det miljø vi ofte udsætter vores børn for, er med til at flere børn nu end tidligere lever op til kriterierne for at kunne få en adhd diagnose.
Miljøet spiller en sindssyg stor rolle, og det er et mega interessant spørgsmål, du stiller. Kan adhd aflæres? Man kan efter min opfattelse sagtens udsætte børn for et miljø der vil medføre symptomer på adhd. Prøv fx at se symptomerne for omsorgssvigt. Problemet her er bare, at hvis den enormt neuroplastiske barnehjerne har været placeret foran en tablet 4 timer om dagen, og dermed har lært at verden giver høj stimuli for ekstremt lidt indsats, så er barnets hjerne rent neurobiologisk formet sådan, og så har det jo adhd. Endnu værre er det med alvorligt omsorgssvigt. Dermed ikke sagt at der ikke kan gøres noget ved det. Som sagt, tror ikke man kan skelne mellem folk med mange adhd gener og folk med få, som udviser symptomerne alligevel, så man kommer nok til at behandle alle ens. En anden udfordring her er også, at diagnosen stilles klinisk. Der findes pt ingen fysiske tests der kan påvise adhd. Alle børnehjerner, uanset genetik, er meget plastiske, så alle har heldigvis en chance for optimering (:
Pladre lige lidt mere om miljø, for det forsøg vi har gang i med vores børn pt, er nok lidt sygt. Egentlig bør man spørge, om det er børnene eller samfundet, der skal have en diagnose. Prøv at forestil dig/jer et menneske med en typisk adhd hjerne, men i en jæger samler verden. Altså i det miljø vores hjerner er udviklet. Først og fremmest er der ingen vækkeure, og der er ingen overstimulende dimser om aftenen der gør at personen ikke får søvn nok ( som dette forum lige nu, haha ). Man gik i seng når mørket faldt. Der var ingen tur med s toget med alt for mange lugte, lyde og synsindtryk hver morgen. Der var heller ikke et krav om man skulle sidde stille 6 til 8 timer om dagen. Man kunne ikke rigtig rode sin lejlighed til, for så mange ting havde man slet ikke. Der var heller ikke regninger osv osv. Personen her var meget opmærksom, opfindsom, modig, reagerede hurtigt og impulsivt og var mere risikovillig. Havde hyper-focus når jagten var startet. Formentlig den bedste jæger stammen nogensinde havde haft. Han kunne se og høre de mindste lyde og bevægelser på lang afstand – en genial kvalitet for en jæger – men en rigtig røv kvalitet for et moderne menneske der ikke kan frasorteret indtryk og ender med at blive overstimuleret allerede inden toget er ankommet på stationen. Menneskets adfærd er i høj grad et resultat af de krav det møder. Måske stiller det moderne samfund de forkerte krav? De egenskaber der i et miljø giver den bedste jæger, giver i et andet miljø så problemskabende adfærd, at vi ligefrem føles os nødsaget til at stille diagnoser og give medicin. Der er btw antropologiske studier der antyder at folk med adhd-relaterede gener klarer sig rigtig godt i jæger samler kontekster.