Så er det endelig fredag! Dette er tråden, hvor der kan snakkes om alt og intet.
Denne tråd oprettes automatisk af botten hver fredag kl 6.
Hvis du har spørgsmål til botten eller ønsker at bruge den på et fælleskab, så skriv til @President_Pyrus@feddit.dk.
God weekend!
Det bosted jeg bor på, har besluttet at der skal komme en vikar udefra, som ikke er tilknyttet stedet, som kun skal kunne træde ind ved mig når alle andre muligheder er opbrugt. Han har været her 4 gange, og i går var det første gang han var her uden føl eller noget. Jeg troede jeg skulle dø. Jeg har en del bagage, ptsd inklusiv, hvor noget ved ham har trigget det. Jeg føler mig så forladt og alene i det her. Jeg har prøvet at råbe op til adskillige, for at sige hvor dum en ide det er, men det hele er faldet for døve øre. I dag har jeg været helt fra snøvsen, og haft adskillige panik anfald. Jeg kunne virkelig godt have brug for en krammer og en klap på skulderen, for at have overlevet i går
Hvad betyder det her, makker?
Hvad er han for en type siden han trigger det?
Hvis du bor på et bosted går jeg ud fra der er nogle professionelle, eller hvad man skal kalde dem, omkring dig? Pædagoger, sygeplejersker, psykologer, psykiatre? Eller hvordan? Bør man ikke lytte til de mennesker man er ansat til at passe på? Hvis interesser varetager man? Er den nyansattes ansættelse vigtigere end dit velbefindende?
Når der ikke er flere af de faste personaler tilbage at spørge om de kan dække en vagt. Det er pædagoger. Jeg er bevidst lettere vag omkring det, da jeg er nervøs for at blive doxxet. Urealistisk men det er svært at styre frygt.
Nogle af de ting de fortalte omkring ham, inden han fik sin først føl vagt, minder rigtig meget om nogle af de ting jeg har oplevet, som har givet mig mange traumer. Specifikt omkring seksuel vold og tvang. Ikke at manden nogensinde har gjort noget i den retning. De ting de nævnte er i sig selv uskyldige, men er også set i grooming sager. Jeg vil ikke gå for detaljeret ind i det, vil dog understrege at det er det min frygt går ud på.
Jeg har snakket med de faste ansatte omkring mig, min terapeut, min mor og kontakt. Leder har også været ind over, men alligevel insisterer alle på at manden skal komme hos mig. Jeg forstår ikke hvorfor. Jeg har oplevet meget svigt gennem min barndom, og derfor føles denne situation også som jeg bliver forladt igen
Det lyder hårdt. Jeg kender selvfølgelig ikke din situation og forstår udmærket at du ikke beskriver det i detaljer. Jeg er ikke ekspert i den her slags heller, så tag alt hvad jeg siger med et gran salt. Måske kan du prøve at opføre dig over for vikaren som du normalt opfører dig overfor de andre der er fast tilknyttet stedet. Prøv at lad som om han bare er en af de andre, måske. Det er ikke rationelt, men det lyder heller ikke som om din frygt er det. Leder og terapeut osv. ville nok ikke tillade nogen farlig person at være vikar. Måske ville det også hjælpe at tale med ham om den her frygt du har over for ham, så han ved at han er nødt til at finde noget tillid hos dig først. For mig lyder det som om han er nødt til at komme når der ikke er andre der kan - sådan er det jo nogle gange. Måske er dette bare midlertidigt til de har fundet nogen andre?
Hvad er det du er bange for at han gør? Tror du at han gør dig fortræd? Har leder og terapeut osv. fortalt dig at han ikke gør dig fortræd? I så fald synes jeg du skal lytte til dem.
Jeg er bange for han gør mig fortræd ja, ingen har forsikret mig om at han ikke gør, så det er bare skønt. Jeg er så bange at min krop ufrivilligt trækker armene op som en bokser, for at kunne slå fra hvis det bliver nødvendigt. Tror måske jeg har kigget på ham 5-6 gange over alle de gange han har været her, simpelthen fordi det har været for overvældende at se på ham. Jeg ville ønske at jeg kunne lære ham at kende på neutral grund, hvor jeg havde massere af muligheder for at komme i sikkerhed, for så ved jeg at jeg nemmere vil kunne styre frygten, men det virker ikke til at det er en mulighed. De vil have at det skal gå hurtigere end hvad jeg kan klare.
Måske kan du forklare din frygt over for leder eller terapeut? Måske du kunne snakke om frygten med ham hvis der var en anden til stede? Uanset hvad tror jeg du skal prøve at se igennem frygten - husk igen, de ville nok ikke lade nogen farlig person være hos dig. Desuden er langt de fleste mennesker ikke farlige. Jeg tror ikke du har noget at være bange for.
Jeg håber du kommer igennem det her.
Tak, det værdsætter jeg meget. Jeg skal til terapi i morgen så der vender jeg det igen
Er der en chance for at jeres forhold i fremtiden kan blive godt hvis i lærer hinanden at kende?
Det lyder som om du befinder dig et lidt træs sted lige pt. Hvor længe har du boet på bosted?Du er meget velkommen til at skrive, også på PM, hvis du har brug for det.
Hvis det bliver gjort ordentligt på den rigtige måde, med god tid, så tror jeg godt at jeg vil kunne overvinde frygten. Jeg har boet her 2 år. Det første år var så godt, at jeg nev mig selv i armen, fordi det føltes for godt til at være sandt, og det føles også som om jeg havde ret i det.
Er det ellers generelt stadig nice at bo der når der ikke lige kommer en ny angstprovokerende ansat?
Man hører og læser meget negativt om bosteder.
Folk her er meget engageret i os, hvilket er diagonalt modsat nogle af de andre steder jeg har boet. Før jeg kom her boede jeg på et kommunalt tilbud, hvor jeg så nogen måske sammenlagt en halv time i løbet af en dag. Det var et helvede. Hvor jeg bor nu er styret af en fond, og ting er meget mere frit. Der er tid til ting, og jeg føler ikke at hver eneste prut jeg slår skal dokumenteres. Der er hellere ikke den berøringsangst, som der var de andre steder, hvor der var en usynlig barriere på 1 til 1.5 meter mellem personalet og mig, på trods af jeg aldrig har været udadreagerende.