Vi sad og skovlede risalamande i os og der var bare ingen der fik mandlen. Der begyndte at flyve beskyldninger fra den ene ende af bordet til den anden omkring mandler skjult i kinderne eller at mandlen var blevet tygget eller slugt. Stadig ingen mandel.
Mistanken faldt så på kokken, min mormor. Da skålen var hel tom uden nogen mandel i syne kom hun endelig i tanke om at hun jo havde taget en portion til side som min mor kunne tage med hjem til i morgen. Og gud fri mig vel om hun ikke havde taget den portion efter at have tilføjet mandlen!
Et lille gravearbejde senere (der var ingen der kunne spise mere risalamande) blev det bekræftet og mandlen var altså i portionen der var blevet sat til side.
Vi endte med bare at åbne gaven og give til den person der havde mest lyst til den.
Hvad ville I gøre i den situation? Har I måske nogle andre tragikomiske historier om kaos omkring risalamanden eller måske noget andet til juleaften?
Det er sket flere gange for os, at mandlen bliver spist ved en fejl. Vi portionsanretter altid, så vi ved mandlen er i én af skålene. Der bliver som regel bare trukket lidt på skuldrene og så åbner vi mandelgaven.
Vores mandelgave er altid en donation til et velgørende formål, valgt af den der laver risalamande, så alle er pænt ligeglade med at vinde mandelgaven hos os.