Der var stor entusiasme for nogle måneder siden da @President_Pyrus@feddit.dk fik sin Framework bærbar hjem. Så jeg kunne selvfølgelig ikke nære mig da jeg fik at vide at jeg selv kunne vælge min bærbar til mit nye arbejde - det skulle selvfølgelig være en Framework.

Jeg bestilte den i den usamlede variant, for at være tæt på det budget som mit nye arbejde gav mig - dog fik jeg ikke glæden af selv at samle den, for det havde vores IT-fyr allerede gjort inden min første arbejdsdag! Jeg må indrømme at jeg var en smule skuffet over det. At bygge den er jo en del af glæden! Det er også derfor jeg ikke har nogen billeder af det interne.

Nå, men i det mindste kunne jeg begynde mit setup med det samme i stedet for at skulle samle computeren og det var jo også rart så måske jeg bare ikke skulle klage.

Jeg har været glad for Kubuntu så det var det jeg gik med også denne gang. Jeg følte mig lidt eventyrlysten så det blev ligefrem den seneste version, 24.10, og altså ikke LTS (long time support) versionen, 24.04. Den kører dermed KDE Plasma 6 og Wayland som default. Der har (desværre/selvfølgelig…) været nogle få småproblemer men jeg har kunne finde løsninger med lidt DuckDuckGo og ChatGPT og nu fungerer den nærmest perfekt (spørg mig igen når jeg når til at slutte flere skærme til igennem docking station…).

Maskinen er virkelig kraftfuld og lækker i sit design. Vejer heller ikke meget. Jeg kunne ikke få fingeraftrykslæseren til at virke fra GUIen men efter at have sat den op i terminalen så virker den faktisk virkelig nice og spørger mig om fingeraftryk både når jeg skal åbne efter at have låst skærmen og når jeg bruger sudo i terminalen - det er ret fedt at kunne scanne en finger i stedet for at taste sin kode.

Jeg fandt så ud af at 16 GB RAM var lidt i den lave ende for det vi har brug for i det nye arbejde, og det var jo fantastisk for jeg har jo bare spurgt IT-fyren om han ikke kan bestille endnu et 16 GB RAM modul og så kan jeg jo nemt sætte det ind i bærbaren! Det er jo hele fordelen med den computer! :D

Alt i alt meget tilfreds.

  • SorteKaninOPMA
    link
    fedilink
    arrow-up
    6
    ·
    edit-2
    18 days ago

    Så stort et problem er jeg heldigvis ikke løbet ind i! Havde fx et problem med at mit tastaturlayout blev ved med at blive nulstillet hver gang jeg loggede ind/ud, men det fik jeg løst ved at slå et eller andet fra relateret til virtuel tastatur eller input method eller noget. Nu har jeg kun et lille problem som er at Firefox viser et default Wayland-symbol i stedet for Firefox-logoet når jeg Alt-tabber - det er lidt irriterende men tænker der er en løsning der også

    EDIT: Nu fik jeg løst det med Firefox-ikonet ved at afinstallere Firefox fra Snap og i stedet installere via Mozillas eget apt repository.

    • TDCN
      link
      fedilink
      arrow-up
      4
      ·
      16 days ago

      Snap er noget fanden har skabt… Og Ubuntu pusher det helt vildt selv om der er mange problemer med det stadig hvorfor jeg anbefaler Debian til de fleste.

      • SorteKaninOPMA
        link
        fedilink
        arrow-up
        4
        ·
        16 days ago

        Jeg kører faktisk Debian med KDE Plasma 5 på en bærbar jeg har derhjemme (som jeg dog ikke bruger så meget). Det er ikke så anderledes fra Kubuntu egentlig, men mener ikke man kan installere plasma 6 på debian endnu?

        • Cozog
          link
          fedilink
          arrow-up
          3
          ·
          14 days ago

          KDE Plasma 6 er nyligt nået til Debians “testing”, der som sædvanlig vil blive til den næste “stable”. Releasen forventes at finde sted i foråret 2025 (husker ikke datoen).

          Umiddelbart lader Plasma 6 til at fungere fint hos mig, men jeg har kun haft den i kort tid.

    • President_PyrusA
      link
      fedilink
      arrow-up
      4
      ·
      19 days ago

      Jeg har heldigvis længe haft vigtige filer liggende i OneDrive, så det mest irriterende var at jeg skulle geninstallere diverse programmer. Det meste kan klares med Ninite, men nogle af dem måtte ske manuelt.