Vores strøm ude i udebygningerne må være tilsvarende det, du startede med. Det kører på samme serie som køkkenet, hvilket også betyder, at hvis man kører varmekanon i værkstedet, mens man bruger en elkedel i køkkenet, så går relæet. Det sker ikke tit, men når det gør, er det træls. Jeg har desværre overhovedet ikke evner til at lave strøm selv. Jo, jeg kan sætte en lampe til og ordne ledninger i muffer og stik og den slags, men derudover bliver det uansvarligt.

Mht. at flytte rundt så er det nok ja og måske :) Huset har et bryggers på sydsiden nu, som der er gennemgang gennem for at komme til mange andre rum, og som desuden er fyldt med vandafbryder og gulvvarmestyring og den slags. Det er derfor svært at konvertere til andet. Der hvor jeg ville have lavet bryggers i stedet er i dag et værelse, og det kan på sigt godt ændres til bryggers, så der bliver lavet en dør på nordsiden, men pga. gennemgangen i det nuværende bryggers kan vi ikke bare bytte lige over. Vi ville ændre et værelse til et bryggers og et bryggers til et akavet overflødigt gangareal eller sådan noget. Dvs. der ryger et værelse på det. En betalt arkitekt ville sikkert kunne finde en fornuftig løsning. Det der med gårdspladsen er sikkert mere muligt, hvis bare man er ok med en hel masse gravearbejde, for der er fyldt med granitskærver i gårdspladsen i dag.

Vores er fra 1920’erne og så er bygningen som gildesalen ligger i fra omkring 1960. Beboelsen har så fået den store tur i starten af 00’erne med ny isolering i gulvet og nye indermure osv. Det jeg undrer mig mest over her er, hvordan man har valgt at lave rumfordelingen på det tidspunkt, når alt alligevel var gravet op. Man kunne have lavet parkering på husets nordside ud mod vejen og lavet bryggers på den side, men det har man ikke gjort, så nu har vi gårdsplads på sydsiden af huset, som ligger væk fra vejen, hvor der ellers rigtig fint kunne have været terrasse og baghave.

Fedt at I har så ny en lade :) Vores udebygninger er sådan… tvivlsomme. Et hul i hjørnet med jord i. Al strøm er lavet i serie, så man ikke bare kan sætte ledninger i, men man også skal samle det med en anden ledning, for ellers forsvinder strømmen i naborummet. Det er svært at sætte ting fast i væggene, fordi det er pudset med noget, der er helt vildt porøst. Så det er bare gennemgående noget bøvl.

Ja, vi begrænsede os vildt meget ved at låse os fast på et område. Vi valgte at prioritere at bo tæt på familien, og det er vi også rigtig glade for at have gjort i dag. Så det endte godt.

Det “gode” ved vores gildesal er, at den ligger i den tidligere stald, der ligger ud mod marken. Vi har andre rum end det, der kan være værksted og opbevaring i, men de grænser ikke op mod marken, og de har ikke døre eller porte ud. Og det er det argument jeg bruger for, at vores ældste desværre ikke kan få en hest :)

I det hele taget når man overtager et gammelt hus, så overtager man jo også bare generationers gode og dårlige beslutninger. Der er så mange ting ved vores, hvor jeg ikke forstår, hvorfor man har gjort, som man gjorde. Ting jeg ville have gjort anderledes. Men det er også noget af det, der giver det sjæl.

Man får nok mere for pengene, men det er jo ikke sikkert at alt det man får for pengene er noget man gerne vil have :) før vi købte vores hus, havde vi besluttet, at vi ville bo i et bestemt område, og at vi ville bo på landet, så vi var i venteposition, indtil det rigtige hus dukkede op. Før vi fandt det, vi endte med at købe, så vi huse med så lave hoveddøre, at jeg skulle dukke mig for at komme ind, huse med 5 hektar mark flere km væk, huse med maskinhaller, vi ikke havde brug for, og jeg kunne blive ved. Vi endte med at købe et hus med en gildesal, og det er fedt de gange man holder en stor fest, men hvis jeg havde kunnet vælge, så ville jeg hellere have kunnet købe samme hus uden gildesal for færre penge. Men det kan man ikke.

Jeg har det på samme måde. Det er uhyggeligt.

Jeg har spillet i bands og gået til koncerter i min ungdom og bare generelt behandlet mine ører hensynsløst - men det største hug mine ører har fået, som ændrede min tinnitus fra at være noget jeg kun kunne høre, når der var helt stille, til at være noget, jeg kan høre hele tiden, det var, at jeg var i cirkus summarum med mine børn. Jeg havde ikke ørepropper på, for det var jo for børn! Og jeg så heller ingen andre, der brugte det. Men hold da op hvor var det bare højt!

Måske er der bare mere lyd på alting i dag, fordi man kan? Jeg mindes at historien om Beatles var, at de holdte op med at optræde, fordi publikum skreg så højt, at de ikke kunne høre sig selv spille, mens de var på scenen. Det ville jo aldrig være et problem i dag. Man putter bare nogle flere watt på og finder en større højtaler.

Vi har skægkræ og sølvfisk der hvor vi fodrer vores katte - og heldigvis ikke rigtig andre steder. Katte spiser jo så ved, at de tager pillerne ud af skålen og spiser dem på gulvet, og så efterlader de tit et par piller der. Når så man kommer derned, så er pillerne nogle gange fuldstændigt indpakket af skægkræ, der krammer pillerne fra alle sider i en scene, der er HR Giger værdi, og når jeg så kommer og rumsterer, så piler de ind under gulvlisterne. Jeg kan godt se for mig, at hvis det samme sker hvis man efterlader fx en stump brød på sit køkkenbord, eller hvis man tager en bog ud eller sådan et eller andet, så kan man godt med tiden blive lidt presset. Hvis de bare er klamme og alle steder, og man er magtesløs.

Jeg havde samme tilgang, da jeg først blev opmærksom på, at stress spillede en rolle i mit liv. Jeg følte at det på en måde var “mit” problem, og at jeg ikke ville belaste andre med det, og så bildte jeg også mig selv ind, at når målet var at kunne fungere normalt i mit normale liv, så var det også i mit normale liv jeg skulle få det bedre. Og det kan måske fungere for nogen, men for mig var det en rigtig dårlig måde at gøre det på. Jeg var overbelastet og havde akut brug for at fjerne belastningen. Det kunne absolut ikke vente på, at jeg - måske - fandt ud af hvordan jeg skulle leve mit liv anderledes for at kunne holde til at være i det. Du kender selvfølgelig dig selv bedst, men jeg vil foreslå dig at genoverveje situationen.

Jeg er sygemeldt med stress lige nu og har været det i over et år efterhånden. Det har desværre sat sig lidt hårdt på mig, fordi jeg lod det komme så vidt, inden jeg accepterede det og begyndte at gøre noget ved det.

Det jeg har været mest træt af ved mit forløb har været, at jeg har følt mig for dårligt klædt på til at træffe de bedste beslutninger for mig selv. Derfor blev jeg på forskellige tidspunkter presset af mit tidligere job, af min tidligere læge og af jobcenteret til at gå med til ting, som ikke var gode løsninger for mig, fordi jeg ikke var i stand til at mærke i mig selv, hvad jeg egentlig havde brug for, og så var jeg for meget en pleaser til at kunne finde ud af at sige, at “jeg ved ikke hvad jeg har brug for, men jeg tror det er noget andet end det der”. Derfor er mit bedste forslag til andre i samme situation, at man allierer sig med en specialist - og det kan være en psykomotorisk terapeut, en psykolog eller noget helt andet - som man føler sig set af, og som giver en nogle råd, man kan arbejde med, før man laver bindende aftaler med fx sit arbejde, så man faktisk laver aftaler på en kvalificeret baggrund. Min erfaring er, at man simpelthen ikke kan gå ud fra, at der er nogen form for forståelse af, at en stressramt altså ikke automatisk er specialist i at håndtere sin egen situation.

Jeg tror at det jeg mest hæfter mig ved det er, at en borger har fortalt om en personlig situation på de sociale medier, hvor en sagsbehandler har stillet hende noget i udsigt med udgangspunkt i de regler der nu engang er og har hjulpet hende med at sende en ansøgning, og nu er hun pludselig, om hun vil det eller ej, blevet et navngivet eksempel, som bliver brugt politisk til at pege på de ting, der er dårlige. Udnyttelse af systemet, snylteri på samfundet osv.

Det er ikke en kvinde, der så vidt jeg ved selv har bedt om at komme i medierne, i hvert fald ikke med det her emne. Hun var bare glad for at have fundet ud af, at der var noget, hun kunne få, der ville være en hjælp. I vildeste fald har hun taget fejl, fordi hun har misforstået hvor meget hjælp der er at få.

Jeg synes det er superupassende at politikere hænger folk ud på den måde. Det er allerede træls nok, at tonen på de sociale medier i forvejen er så fjendtlig, som den er. Nu kan man pludselig også blive et negativt eksempel i den politiske debat bare ved at poste offentligt om ens liv. Det ender med, at ingen der faktisk har erfaring med noget tør at stå frem. Det minder mig om debatten omkring Mai My Humaidan. Man går megahurtigt efter manden (kvinden) i stedet for bolden.

Jeg synes i øvrigt også det lyder som meget med 15 timer. Måske tager hun fejl? Og jeg bryder mig ikke specielt meget om hele influencerkulturen, som hun åbenbart er en del af (jeg har ikke ellers hørt om hende før - måske lever jeg under en sten). Men det træder altsammen i baggrunden for det andet for mig.

Da det var værst havde jeg snurrende fingre og fødder. Min krop lavede sådan tilfældige spjæt, og jeg fik tics - ligesom dem man kan få ved øjet - over det hele. Både sådan fx en finger, der rokkede uden jeg kunne styre det og fx mine lægge, der tit simpelthen bølgede af små sammentrækninger over det hele. Derudover rystede jeg så meget på hænderne, at jeg kun kunne drikke af et glas, hvis jeg brugte to hænder. På et tidspunkt kørte jeg i grøften, og det var ellers helt udramatisk, men bagefter rystede jeg i hele kroppen i flere dage som hvis jeg var blevet efterladt i en fryser eller sådan noget. Mit system var simpelthen ved at brænde helt sammen.

Jeg begyndte at få forskellige andre symptomer, der stak i alle mulige retninger, men der gik faktisk lang tid, hvor jeg stadig spændte de der baller mere og mere sammen, mens jeg samtidig var bange for, at jeg fejlede en masse forfærdelige ting. Jeg blev blandt andet ramt af så voldsomme fysiske symptomer, at jeg blev henvist til neurolog. I sidste ende sygemeldte jeg mig først, da min kone sagde, jeg skulle. I dag ved jeg godt, hvad jeg skulle have mærket efter, og hvor tidligt, jeg skulle have sagt fra, men uden min kone var det nok endt med, at jeg var faldet om et sted.

Jeg har forstået nyheden sådan, at det i høj grad handler om, at mænd ikke anmelder de samme ting. Der er jo så to dele: ét er om de overhovedet sygemelder den samme stress, men det er også et spørgsmål om, hvorvidt de anmelder en faktisk sygemelding som en arbejdsskade. Jeg ved ikke, hvordan analysen har opgjort det. Måske regner de kun på det sidste?

Jeg er selv sygemeldt med stress og har været det længe, og jeg var slet ikke klar over, at der var nogen grund til at kigge på, om det var en arbejdsskade eller ej. Måske har nogle fag bedre information om den slags end andre?

Jeg har en terapeut, der engang har sagt, at mænd som regel har det værre, før de kommer til hende, end kvinder. Jeg ved også fra mig selv, at jeg meget længe slet ikke tænkte på mit liv som præget af stress. Jeg var selvfølgelig træt og havde hovedpine det meste af tiden, og jeg havde da rimelig travlt, men jeg havde jo ikke mere travlt end alle andre, som jeg så det, og jeg mente også, at nu var jeg jo voksen og havde familie og børn, og så var det bare ikke længere mine egne behov, der kom i første række. Det er nok også sådan, at jeg er en type, der ikke bryder grædende sammen. I stedet spænder jeg ballerne og håndterer ting på egen hånd, for sådan har jeg altid gjort. Jeg kender andre, som blev enormt grådlabile af stress. Hvis de begyndte at græde, når nogen spurgte dem, hvordan de havde det, så var det nok, lige meget hvad de ellers havde tænkt, et tegn på, at de ikke havde det så godt. Måske er tendensen, at der er flere blandt mændene, der gør som mig, og flere blandt kvinderne, der har en mere sund kontakt med deres følelsesliv?

Mht. dig selv så synes jeg, du skal tage til lægen. Stress slider på en. Der er - kan jeg bevidne - ingen præmie for at være den, der venter længst tid med at gøre noget ved det :)

Nej, jeg hældte i en opvaskebalje og hældte direkte i kummen, for sådan gjorde vi da jeg boede i Kina for mange år siden, så det føltes som det man bare gjorde. Skænkede ikke cisternen en tanke! Men det er da oplagt at det ville bruge mindre. Har et gammelt toilet uden stort og lille skyl dog, så jeg ved ikke hvor meget mindre.

Jeg tænker de er lavet med henblik på at man kører et sted hen og så fylder man dem. Jeg valgte dem mest, fordi der ikke var andre, da jeg var dernede.

Jeg har købt nogle sammenklappelige dunke i Harald Nyborg på 15 liter. Det er en god størrelse på den måde, at alle kan slæbe rundt på dem uden at komme til skade, og man kan fylde dem under en almindelig vandhane. Dog fylder de en del, for de kan ikke stables.

Jeg synes, at nogle af kravene er lette at leve op til for os, fordi vi bor på landet og har børn. Jeg husker helt klart en tid, hvor jeg boede alene og ville have svært ved at finde plads til mad til flere dage, men i dag tror jeg vi altid ville kunne have mad til mindst en uges tid uden planlægning, fordi vi alligevel køber stort ind, når der er tilbud, og fordi vi har plads til at opbevare lige så meget af tørvarer og konserves, som vi gider. Mht. madlavningen vil vi i tilfælde af manglende strøm kunne lave mad på bål, og det sætter selvfølgelig nogle begrænsninger, men vi har familie tæt på, som har gasovn, og egentlig ville jeg forvente, at vi i tilfælde af en krise alligevel samlede os der og poolede vores ressourcer.

Vi har valgt ikke at indkøbe powerbanks, fordi vi kan lade telefoner osv. i bilen. Vi har haft snakket om generatorer og større batterier der giver 230 V, men jeg kan bare ikke rigtigt se brugsscenariet for mig med mindre man prepper ret luksuriøst.

Mht. vand har vi 75 liter stående i dunke. Vi fik det faktisk prøvet lidt af for nyligt, fordi den lokale vandforsyning gik ned en aften. Til sidst blev toiletsituationen for meget for mig, og jeg skyldede ud med vand fra dunkene. Det tog faktisk 10 liter! Og det kan man jo godt blive lidt overrasket over. Det vil jo så være en ting, man ville være nødt til at nedprioritere i en rigtig krise.

Der hvor vi ville blive lidt pressede var, hvis strømmen var væk i flere dage om vinteren. Vi varmer med varmepumpe, og det er jo i den sammenhæng ret sårbart. Vi har brændeovn, men den står ikke centralt, og man kan heller ikke varme mad på den eller noget i den retning. Det er helt klart en situation, som jeg ville prøve at fikse, hvis ikke det var fordi, at det var meget dyrt. Altså, man kan jo få et backup-fyr til brænde og så et batteri kun til styringen af fyret og cirkulationspumper osv. Ellers skal man ud i at lave sin egen strøm med enten solceller eller en lille vindmølle og så have sig et kæmpe batteri til det. Man ville jo så skulle lave et setup også, hvor man kunne slå forbindelsen til nettet fra. Ellers er man jo lidt vidt. Men hvis jeg en dag pludseligt blev rig, så ville jeg ikke vælge mellem de her løsninger - jeg ville installere dem allesammen :) men nok desværre ikke før det.

Det er lidt svært at sige :-S Da vi spiste de der burgere var vi meget ramt af en følelse af, at det smagte ok, men at det var så mærkeligt! Som om man kan sige, hvad det minder lidt om, men jeg har ikke prøvet noget helt magen til før. Jeg tror ikke, det smagte af brød. Det hævede heller ikke på en brødagtig måde. Det svulmede op fordi det sugede en masse bouillon, og det smagte nok også på en måde lidt vandet. Jeg havde også rørt alt muligt i. Fulgte en opskrift, hvor jeg skulle putte soya, tomat passata, blendet rødbede og helt enormt meget røget paprika i - nok også for farvens skyld. Og hvis jeg skal være ærlig kunne jeg ikke genkende nogen af de ingredienser i smagen da det var færdig.

Jeg købte det et sted, der hedder nuttyvegan.dk. Det er ikke en side, jeg ellers kender, men som jeg husker det, sendte de nærmest samme dag jeg bestilte, så det gik ret hurtigt.

Jeg har også ledt efter jolly cola, siden alt det her pjat med USA begyndte, og jeg har faktisk ikke set en eneste jolly-dåse endnu. Jeg er ellers den primære indkøber herhjemme og kører aktivt efter tilbud i både Rema, Lidl, Netto, 365discount og andre butikker. Er faktisk nået til at overveje at køre til Tyskland efter det!

Jeg eksperimenterer med seitan for tiden. Det er en slags køderstatning, der er lavet af hvedeprotein. Man kan lave det selv ved at lave en almindelig dej af hvedemel og vand og så ælte den i vand, indtil stivelsen er vasket ud. Jeg har valgt en løsning, hvor jeg har købt noget mel, hvor stivelsen allerede er blevet fjernet. Jeg har ikke prøvet det andet, men det her må være noget nemmere. Så kan man røre melet op med forskellige ting der giver smag, og man kan også fx koge det i bouillon eller lignende.

Det som seitan kan er, at det faktisk føles som kød. Ikke ligefrem en god bøf men måske noget et sted mellem kylling og blæksprutte - er min erfaring indtil videre i hvert fald. Det har fibre og struktur. Smagen har indtil videre ikke været dårlig men heller ikke være så spændende, men det kan man komme omkring ved at hælde andre ting på.

Indtil videre har jeg prøvet at lave en slags kogt “steg”, hvor jeg flettede seitan’en og bandt en knude på - for at give de der fibre en struktur - og så kogte jeg det i en times tid. Den ene halvdel skar jeg så ud i noget, der mindede lidt om koteletter, som jeg stegte på panden og puttede i burgere. Det var faktisk rigtig godt! Jeg tror styrken var, at man kunne maskere den lidt manglende smag ved at hælde alt muligt andet på. Den anden halvdel rev jeg med et rivejern, og så puttede jeg det i en kødsovs, som om det var fars. Det var også ok, men konsistensen var lidt mærkelig.

I dag vil jeg prøve at lave "kød"boller af det, som man kan spise til pasta. Det er jeg ret spændt på.

Det som det her også kan er, at det er en køderstatning, som der er rigtig meget protein i. Melet i sig selv er 80 g protein cirka per 100 g mel. Det rækker derfor ret langt, og selvom melet i sig selv er lidt dyrt, så er det faktisk en hel del mindre dyrt end hvis man skulle have lavet samme mængde mad med kød. Det kan desuden holde sig ret længe, og det behøver ikke være på køl.

Han er lærer på en efterskole, ham der kommer, så nogle gange har han et par 9. klasses elever med, og så er det dem, der ender med at køre rundt derude. Det er hyggeligt, synes jeg :) Og det er nok også derfor, det kan betale sig for ham at bruge tid på det så. Han kommer ikke kun for at få halmballerne med hjem.

Men nej, jeg synes også det ser ud til, at græsmarkerne herude tit bliver pløjet og gødet og gensået hvert år, og det gør vi jo overhovedet ikke. Faktisk har jeg også tænkt på det sådan, at marken blev dyrket konventionelt i mange år, før vi kom til, og nu vil vi gerne have, at den med tiden bare bliver til eng, og en del af det må være, at vi hiver nogle af alle de næringsstoffer ud igen, som før blev puttet i med gylle osv.