Jeg er sygemeldt med stress lige nu og har været det i over et år efterhånden. Det har desværre sat sig lidt hårdt på mig, fordi jeg lod det komme så vidt, inden jeg accepterede det og begyndte at gøre noget ved det.

Det jeg har været mest træt af ved mit forløb har været, at jeg har følt mig for dårligt klædt på til at træffe de bedste beslutninger for mig selv. Derfor blev jeg på forskellige tidspunkter presset af mit tidligere job, af min tidligere læge og af jobcenteret til at gå med til ting, som ikke var gode løsninger for mig, fordi jeg ikke var i stand til at mærke i mig selv, hvad jeg egentlig havde brug for, og så var jeg for meget en pleaser til at kunne finde ud af at sige, at “jeg ved ikke hvad jeg har brug for, men jeg tror det er noget andet end det der”. Derfor er mit bedste forslag til andre i samme situation, at man allierer sig med en specialist - og det kan være en psykomotorisk terapeut, en psykolog eller noget helt andet - som man føler sig set af, og som giver en nogle råd, man kan arbejde med, før man laver bindende aftaler med fx sit arbejde, så man faktisk laver aftaler på en kvalificeret baggrund. Min erfaring er, at man simpelthen ikke kan gå ud fra, at der er nogen form for forståelse af, at en stressramt altså ikke automatisk er specialist i at håndtere sin egen situation.