Jeg tillader mig at lave fællesskabets første opslag med en klassikker: Hvilke selfhosting services kører I?

Personligt har jeg en Unraidserver, en Raspberry Pi Zero og en Raspberry Pi 4 8GB RAM, der alle driver en form for service på mit hjemmenetværk:

Raspberry Pi Zero

  • Pi Hole: Adblocker og blokerer tracking på nettet

Raspberry Pi 4

Unraidserver

  • Mulighed for virtuelle maskiner. Jeg bruger dog ikke nogen på nuværende tidspunkt.
  • NAS. Personlige filer og ekstra steam library.
  • Plex: Medieserver for mine rippede film og serier.
  • Speedtest-tracker: Laver en speedtest med brugervalgt interval, så jeg kan følge med i min internethastighed.
  • MakeMKV: Ripper automatisk dvd’er og Blu Rays og konverterer dem til MKV format.
  • Archive Team Warrior: Et værktøj til at hjælpe projekter med at arkivere diverse hjemmesider (f.eks. Reddit). Det er meget populært hos Datahoarder-fællesskabet.

På min router kører jeg også en VPN-server, så jeg kan tilgå alt dette overalt.

*Desuden har jeg købt en brugt Lenovo ThinkCentre M900 Tiny brugt på ebay, som kommer hjem engang i næste uge. Planen er at den kommer til at køre Feddit.dk’s minecraftserver, og at den så er kraftig nok til også at kunne køre en modded server. Medmindre jeg får nogle forslag bliver det nok den nyeste version af tekkit.

Hvis der er andre spil hvor det kunne være interessant at jeg hoster en server for Feddit.dk hører jeg det gerne. Jeg kommer til at have en del computerkraft til overs på den maskine.

Opdatering: Det er sgu nogle imponerende homelabs folk kører derude i de danske stuer. Jeg glæder mig til at følge med i hvad I finder på at køre på jeres servere :)

  • renard_roux@beehaw.org
    link
    fedilink
    arrow-up
    1
    ·
    1 year ago

    Synes unRAID lyder interessant, og har set flere snakke om det for nyligt. Hvilken hardware kører din på?

    Jeg har nulstillet min gamle Mac Mini 2009 og installeret Fedora/KDE på den, skulle nok have været en Fedora Server i stedet, men tror ikke jeg er klar 😅

    Har fået Cockpit til at fungere lokalt så jeg kan styre Minien lidt fra min main desktop maskine, men er ikke nået så meget længere.

    Planen var i første omgang at lave en Audiobookshelf server via Docker, men har vist sig (indtil videre) at være mere kompliceret end jeg magter 🙄

    • President_PyrusOPA
      link
      fedilink
      arrow-up
      2
      ·
      1 year ago

      Den kører på min gamle computer - en i5 6600K med 16 GB (2300 MHz så vidt jeg husker) DDR4 ram. Jeg har før kørt den på en i5 4670 uden problemer, så man behøver virkelig ikke megen computerkraft hvis man ikke behøver at transcode i Plex.