Aldrig i sine 153 år har landets største bank lavet så stort overskud som nu, og hovedårsagen er enkel: Indtjeningen på kunderne er eksploderet det seneste år. Politiken forklarer her hvordan.
Danske Bank offentliggør årsregnskab med rekordoverskud på 21,3 milliarder kroner.
Rekordoverskuddet skyldes primært stigende indtjening fra renter på kundernes indlån.
Renter på indlån er steget fra 25 til 35 milliarder kroner på et år for Danske Bank.
Generel tendens i banksektoren med øget rentemarginal (forskel mellem udlåns- og indlånsrente) siden august 2022.
Bankerne hæver udlånsrenten i takt med centralbankrentestigninger, mens indlånsrenten ikke følger samme mønster.
Bankerne søger at genoprette tidligere tab, hvor de mistede penge på kunders indlån under nulrenteforhold.
Nye regler kræver øgede reserver og mere omfattende overvågning af kunderne.
Nationalbanken støtter bankernes styrkelse af deres position, især med tanke på risici fra ejendomslån.
Konsekvensen for bankkunderne er øgede renteomkostninger, som en gennemsnitlig dansk familie kan betale næsten 11.000 kroner mere om året i renter.
Debat opstår om, hvorvidt almindelige danskere straffes for bankernes behov for øget kapitalbuffer.
Erhvervsministeren opfordrer banker til at hæve indlånsrenten, mens forbrugerorganisationer advarer om manglende incitament for bankerne til at udlåne penge.
Nationalbanken mener, at danskernes tendens til at lade pengene stå på lavtrentekonti bidrager til problemet og opfordrer til at undersøge alternativer for at få en bedre rente på opsparingen.
Den lange periode med centralbankrenter på nul eller ligefrem under nul gør det dog svært helt at sammenligne. Så skal man i hvert fald finde tal helt tilbage til årtusindskiftet. Så vidt jeg husker var indlånsrenterne også dengang meget lave. Forskellen er i mine øjne større når det gælder gebyrer. Dengang fik man minimale renter på sit indestående ligesom nu, men i det mindste skulle man ikke betale et gebyr for at have en konto.
For mig at se, er det store problem, at det altid er forbrugeren, som skal betale regningen. Hvis centralbankerne hæver renterne bliver det dyrere for bankerne, så skal forbrugerne betale, men bankerne - som smukt demonstreret af Danske Bank - har stadig rekordindtjeninger. Da fødevarer og gas blev dyrere pga. Ukrainekrigen, blev det også forbrugerne, som skulle betale, mens utilities-leverandører og supermarkeder havde rekordindtægter. Hvorfor skal forbrugeren altid betale? Hvorfor straffer forbrugerne ikke den voldsomme grådighed?
Den lange periode med centralbankrenter på nul eller ligefrem under nul gør det dog svært helt at sammenligne. Så skal man i hvert fald finde tal helt tilbage til årtusindskiftet. Så vidt jeg husker var indlånsrenterne også dengang meget lave. Forskellen er i mine øjne større når det gælder gebyrer. Dengang fik man minimale renter på sit indestående ligesom nu, men i det mindste skulle man ikke betale et gebyr for at have en konto.
For mig at se, er det store problem, at det altid er forbrugeren, som skal betale regningen. Hvis centralbankerne hæver renterne bliver det dyrere for bankerne, så skal forbrugerne betale, men bankerne - som smukt demonstreret af Danske Bank - har stadig rekordindtjeninger. Da fødevarer og gas blev dyrere pga. Ukrainekrigen, blev det også forbrugerne, som skulle betale, mens utilities-leverandører og supermarkeder havde rekordindtægter. Hvorfor skal forbrugeren altid betale? Hvorfor straffer forbrugerne ikke den voldsomme grådighed?