De seneste beregninger af projekterne i Folketingets enorme investeringsplan Infrastrukturaftale 2035 tyder på, at det ikke er et særlig godt forlig, når det gælder samfundsøkonomi. Alligevel bliver der knapt rykket kommaer i planen.
Siden aftalen blev indgået i juni 2021 har Folketinget fået nye samfundsøkonomiske beregninger på 11 projekter. Enten fordi de
eksisterende beregninger var forældede, eller fordi der slet ikke var lavet grundige beregninger, da projekterne blev vedtaget.
De 11 projekter koster sammenlagt 21,1-22,9 mia. kroner at opføre, og heraf har projekter for 9,1-10,9 mia. kroner en samfundsøkonomisk forrentning under de 3,5 %, der opfattes som en god investering.
Det største projekt i hele infrastrukturaftalen, en ny fast forbindelse på tværs af Limfjorden til 7,8 mia. kroner, er akkurat på vippen med en intern rente på 3,5 %. Og projektet vil ifølge Vejdirektoratet formentlig falde under grænsen, hvis der blev lavet en ny i 2024 på grund af, at den forventede anlægsudgift er steget.
(…) Samfundsøkonomien er raslet ned for den såkaldte Egholmlinje, siden projektet blev vedtaget i 2021. Dengang traf Folketinget beslutningen om en nye kombineret tunnel- og broforbindelse på grundlag af en analyse fra 2014, der viste en intern rente på 7,8 %. Siden er den forventede anlægspris steget markant, og trafikprognoserne viser ikke længere et lige så stort behov. Som følge heraf er den interne rente nu nede i 3,5 %. Det har dog ikke fået politikerne til at overveje billligere alternativer. Stigende priser gør, at projektet formentlig vil have en endnu lavere intern rente, hvis der blev gennemført nye beregninger i 2024. Siden den seneste beregning fra 2023 er de forventede totalomkostninger steget fra 7,8 mia. kroner til 8,9 mia. kroner.
Fra artiklen:
Grafik: https://ing.dk/sites/mi/files/styles/original/public/2024-01/samfundsokonomi_tabel.png?itok=BeO1MudW