Synes det er lang tid siden der er sket noget interessant på bilfronten. Bevares, der kommer flere nye elbiler på markedet end man overhoved kan overskue. Men de er alle meget ens, meget tunge og ret kedelige at køre i, selvom de er ufattelig hurtige, og et eller andet sted skal man bare vælge om den skal være kinesisk, japansk, europæisk eller amerikansk. Men nu sker der efter min mening noget interessant: Mazda begynder at lave hybridbiler hvor forsil motordelen drives af en lille Wankelmotor

Det interessante ved den tilgang er, at vægten kan holdes nede. Da det er en hybrid skal alt energien til at drive bilen ikke lagres i tunge batterier, som det skal med en ren elbil, men kan ligge meget koncentreret i væskeform (benzin). Derudover er wankelmotoren lille og let sammenlignet med stempelmotoren. Vægt er en kritisk faktor når man designer biler. Det kræver logisk nok mere energi at accelerere 2.5 tons end 1.5 tons, og skal man lave en undvigemanøvre, lader dette sig selvfølgelig også lettere gøre, hvis bilen vejer 1000 kg mindre.

Mazda har tidligere haft wankelmotorer i produktion i Mazda rx7 og rx8. De blev droppet i 2012 da de havde problemer med emissioner og var for ineffektive. Så det er meget interessant hvad Mazda har fundet ud af. Mazda har så vidt jeg forstå planer om at producere iconic sp som har 365 HK og en vægt på 1450 kg. Jeg kan ikke huske hvornår der sidst blev lavet en masseproduceret bil med de kræfter der vejede så lidt. Der findes nogle, men så er det meget specielle biler som meget få mennesker har råd til. Mazda har en anden bil der er i produktion der benytter samme motortype: MX-30.

Jeg ville ikke være bleg for at prøve at denne type bil næste gang der skal handles køretøj. Så længe batteriet har strøm nok til at klare turen til og fra arbejde, kan jeg kun se typen som en stor konkurent til en ren elbil.

  • Grippler
    link
    fedilink
    arrow-up
    6
    ·
    edit-2
    1 year ago

    Så vidt jeg husker er der andre problemer med wankel end bare det høje forureningsniveau og den lave effektivitet (som i forvejen er elendig i forbrændingsmotorer). De er vidst ret følsomme overfor brændstoffet (kan ikke huske om det er ifht. oktantal) ifht. stempelmotorer, og så er der meget vedligehold for at de kører ordentligt. Det høje krav til vedligeholdelse er nok det største problem, udover den lave effektivitet og høje forurening.

    Men spændende at se hvad det bliver til.

    • KlorofylOPA
      link
      fedilink
      arrow-up
      3
      ·
      1 year ago

      en af fordelene ved at motoren udelukkende genererer strøm, er at man kan holde den ved de omdrejninger hvor den er mest effektiv. Måske eliminerer det også nogle af de problemer motoren normalt har.

      • Grippler
        link
        fedilink
        arrow-up
        4
        ·
        edit-2
        1 year ago

        Vedligeholdelse er primært højt pga. den måde kompression i motoren laves på (så vidt jeg forstår det). Men måske man kan strække interval for service ved at den ikke belastes så hårdt.

        Det virker for mig umiddelbart lidt fjollet at lave en elbil med “range extender”, som i nogle af de gamle BMW i3 hvor der var en lille forbrændingsmotor der kunne lade batteriet. Hver gang energien skifter form, så smider du noget af det væk i tab til varme, og vi smider i forvejen noget der ligner 70% af energien i benzin ud i spildvarme. Men så er resten også nogenlunde brugt til fremdrift.

        Her taber man så yderligere lidt fordi man skal omdanne den kinetiske energi motoren leverer til elektrisk energi i stedet for fremdrift, for så at konvertere det tilbage til kinetisk energi for at få fremdrift.

        • KlorofylOPA
          link
          fedilink
          arrow-up
          3
          ·
          1 year ago

          Ja det kan virke fjollet.

          Som jeg ser det er der følgende fordele:

          Man kan nøjes med et meget mindre batteri, som dog er nok til alle hverdage. Dvs man bruger først benzinmotoren en gang hver anden weekend, eller noget i den stil.

          Jeg føler at processen med at fremstille og senere bortskaffe et stort batteri, forurener mere end fremstillingen af en lille motor. Dette er dog kun en følelse, ved intet med sikkerhed.

          Og som jeg skrev i det oprindelige indlæg: lavere vægt.

          • Grippler
            link
            fedilink
            arrow-up
            4
            ·
            edit-2
            1 year ago

            man bruger først benzinmotoren en gang hver anden weekend, eller noget i den stil.

            Det giver faktisk et helt andet sæt problemer. Forbrændingsmotorer har generelt ikke godt af at stå stille i længere tid ad gangen og så kun få lidt motion en gang imellem. Ligesom de heller ikke har godt af kun at få korte ture (ikke kun diesel, også benzin).

            Jeg er sådan set enig med dig i, at de store batterier kan være et problem, det er klart den største ulempe ved elbilerne set fra et klimaperspektiv. Men de følelser du har omkring det har jeg ikke umiddelbart set nogen rapporter (der ikke er sponsoreret af Shell et al.) som underbygger. I øjeblikket lader det til, at batterierne generelt har mærkbart længere levetid end først forventet. Og direkte genbrug af hele celler er også i stærk fremgang så man ikke skal bruge ressourcer på at adskille materialerne, selvom det også bliver nemmere og nemmere.