En talemåde der måske virker lidt bedaget, al den stund at vi ikke længere selv spinder, men jeg synes nu den er ret fed. Den udtrykker selvfølgelig at opfindsomheden og evnerne ofte vokser, når man bliver trængt op i en krog eller er max presset…
Urelateret: I øvrigt, hvis andre har nogen selvopfundne begreber, er de meget velkomne til at lægge dem op. Jeg har stadig nogen til “ugens selvopfundne ord”, men nogen af dem er måske lidt noller altså. Typisk sker den sproglige udvikling jo organisk, men altså, der er noget lidt sjovt legende poetisk over bare at opfinde nye ord. Sådan en lidt Yoko Ono-agtig sammenblanding af kunst og livsverdenen, synes jeg…
Jeg læste det som i spørgsmål i første omgang xD
Altså at en lærer nød, at en eller anden nøgen kvinde spindede?! Giver ikke helt mening… til gengæld kalder jeg finestænger for finurligstænger pga. den måde de ser ud på :-)
Fandt lige ud af at det er stavet figenstang… I guess jeg har sagt det forkert hele livet :)
PS: Siger I seriøst fi-en-stang? Jeg sværger at jeg altid har hørt fi-ne-stang
Ikke fordi jeg tit siger det, men jeg ville nok sige det som “fijen-stang”. Som nok bare bliver til “fi’n-stang” når man snakker hurtigt
Det giver mening! Mange tak for hjælpen :)
Når jeg er ved at gøre noget med flere genstande eller personer, og jeg når til nummer 2 eller 3, så kan jeg godt finde på at sige:
Og jeg er ikke engang nået til den fjerde
Alt efter situationen kan jeg finde på at følge op med;
Før jeg… (indsæt handling der er afspejler den gældende aktivitet)
Såææ deeet…
Edit:
“Det’ Johnson baby!”