Endnu en uge er gået og søndag er derfor en god dag hvor man kan reflektere over sit mentale helbred og dele sine tanker og på den måde afrunde den forgangne uge.
Hvordan har du haft det? Er der noget, der har fyldt meget, gjort dig glad, eller måske været udfordrende?
Del så meget eller så lidt, som du har lyst til.
Denne tråd oprettes automatisk af botten hver søndag kl 06.
Hvis du har spørgsmål til botten eller ønsker at bruge den på et fælleskab, så skriv til @President_Pyrus@feddit.dk .
Der har været første uge tilbage på arbejdet efter 3 ugers ferie. Er lidt træt og føler lidt at Autopilot er begyndt at tage over hvilket er fint men også lidt ubehageligt.
Har opdaget et uregelmæssigt modersmærke på min arm som jeg hellere må komme til lægen og få tjekket. Det er lidt som om det er boblet op og blevet lidt væskefyldt. Ca 4-5 mm og ovalt. Er sku lidt bekymret. Har skrevet til dem allerede så de forhåbentlig ser min besked i morgen tidlig og kan få lavet en tid til mig. Forhåbentlig er det bare skadet hud efter for meget sol selv om jeg ikke har været meget ude uden solcreme eller anden beskyttelse.
Det fylder meget mentalt selv om det bare er en lille plet.
Jeg kan godt forstå det skræmmer dig, jeg kan også selv blive ret skræmt så snart jeg har et eller andet andet symptom. Forhåbentlig er det ikke noget. Sov godt.
Denne uge har været semi-off the grid med familiebesøg. Vi var ovre og ses med svigerfamilien og det var rigtig hyggeligt. Var også på tøsetur med en gammel klassekammerat som jeg hsr haft et godt øje til i noget tid. Hun det samme. Vi har bare aldrig rigtig haft tiden eller overskuddet til at gøre vores kammeratskab til et venskab, men det prøver vi så på nu og det går rigtig godt. Venskabsdating er mega undervurderet. 😆
Mangler en enkelt uge af min ferie før det går løs igen og jeg må indrømme at det føles virkelig rart ikke at have så travlt hele tiden. Det summer ikke rigtig i kroppen længere og jeg sover meget dybt om natten. Det er vildt hvor lidt der egentlig skulle til for at få renset det meste stress ud af systemet.
Fik også genset Mulholland Drive i går aftes. Det var en af mine yndlingsfilm da jeg var teenager, men har ikke set den siden slut 00erne, start 10erne så det var dybt nostalgisk at se den igen. Og den er stadig fantastisk. Vækker stadig alle de samme følelser i mig. Jeg var egentlig overrasket over hvor meget mere sørgelig jeg fandt filmen denne gang end jeg fandt den uhyggelig, som jeg plejede da jeg var ung. Jeg var utroligt vemodig da rulleteksterne startede. Sikke en fantastisk film og stadig uhyggeligt relevant og vil nok være det så længe der findes industrier, der sælger drømme og leverer mareridt til de folk, der vælger at arbejde i den.
Åh ja, det er virkelig en god film. Det er sært og fedt som ens oplevelse af kunstværker kan forandre sig når man genoplever dem, særligt når der er gået lang tid. Det med at sælge en drøm der skjuler et mareridt er godt nok trist og vedkommende, ja
Juli er så mærkelig. Masser af tid og ferie, dejligt vejr (noget af tiden), men alle dem jeg plejer at bruge tid med er udenbys.
Så sidder man dér og venter på at sommeren er ovre.
Det har været en crazy uge. Mit bosted har ikke kunnet finde folk til at dække vagter, så min mor har været nødt til at træde til. Jeg elsker hende men det ødelægger vores forhold når hun pludselig skal agere pædagog. Da jeg så åndede lettet op over at ugen var gået, fik jeg så at vide at der er samme problem denne uge. Jeg er dødtræt og ved ikke hvordan jeg skal komme igennem endnu sådan en uge
Puha, det lyder godt nok hårdt! Jeg håber at du finder en måde at komme gennem næste uge også.
Jeg føler at der er sket super meget, og når jeg kigger på min kalender får jeg næsten stress. Men noget af det som fylder i kalenderen er, at jeg har skulle bruge mindst 30 min hver anden dag i en sofa, og give en kat jeg passer muligheden for putte og leg. Og selv om det har fyldt i kalenderen har det faktisk været virkelig afstressende.
Hjemme ved min egen kat er der jo altid en million ting man burde lave, så det giver ikke helt samme afstressende effekt.
Det er da lækkert at du har muligheden for det, og jeg må indrømme jeg er lidt jaloux. Bare dig og missetat og ingen anden krav end masse kærlighed til den. Mon det muligt at lave sådan et setup derhjemme? At man simpelthen sætter sig i et rum med kæledyret, og smider telefonen udenfor, og så bare er med det i en 30 minutter. Total zen
Altså, jeg kan jo godt sige til mig selv, at nu skal jeg bare kæle med katten. Men så er der både husarbejde som kalder, og 5 forskellige hobby projekter jeg gerne vil arbejde på, så det er ikke helt det samme.
Så det er lidt nemmere når det er hjemme hos nogle andre, hvor der ikke er de samme distraktioner.
Ville det gøre en forskel hvis du satte det i kalenderen? Uagtet hvor fjollet det lyder, altså compartmentalize det
Nej, det tror jeg ikke.
Men det er som sådan heller ikke noget jeg har behov for, eller mangler i min hverdag. Det var bare det, at det gik op for mig, at noget som faktisk stressede mig lidt, viste sig at være meget afslappende. Hvilket gør det så meget mere overskueligt at skulle passe katten igen allerede ugen om 2 uger