LA-formand Alex Vanopslagh vil fremme en ansvarlig brug af eksempelvis kokain.
  • Dannebot@leddit.danmark.partyOPMBdansk
    1·
    1 year ago

    dolle at 2023-10-04 09:25:35+00:00 ID: k3en4q4

    Jeg er måske også lidt luren ved lige at gøre stoffer som kokain, som har et ret stort afhængighedspotentiale, så lettilgængeligt at man kan købe det på apoteket. Men generelt går jeg ind for en meget mere liberal stofpolitik end den nuværende, som jeg synes gør mere skade end gavn, da den introducerer en masse risici for stofbrugeren som ikke ville være der hvis markedet var lovligt og mere kontrolleret. F.eks. er der den juridiske risiko ved, at man som stofbruger kan blive straffet for besiddelse, så er der den fysiske risiko ved at erhverve stofferne af moralsk tvivlsomme individer, og sidst men ikke mindst er der den sundhedsmæssige risiko ved at indtage stoffer hvis oprindelse, renhed og styrke man ikke kender.

    Men vi er nok ret langt fra en generel legalisering så længe vi har den nuværende regering der ikke engang vil se på legalisering af cannabis, men vil fortsætte den samme forfejlede politik som er blevet ført de sidste mange årtier.

    Det moralske dilemma som jeg synes mangler i debatten er, om ikke vi som samfund kan acceptere at en legalisering vil føre til en vis øgning i antallet af stofbrugere hvis det til gengæld fører til en lavere risiko for den enkelte, fordi man får bedre mulighed for at kontrollere renhed og oprindelse samt oplyse om skadesreduktion.

    • Dannebot@leddit.danmark.partyOPMBdansk
      1·
      1 year ago

      Exo_Sax at 2023-10-04 14:50:56+00:00 ID: k3fovjx

      Jeg er måske også lidt loren ved lige at gøre stoffer som kokain, som har et ret stort afhængighedspotentiale, så lettilgængeligt at man kan købe det på apoteket.

      Men der er så meget andet, der har et kæmpestort afhængighedspotentiale, som man også kan købe på apoteket. Noget af det endda i håndkøb. Og så er der jo nærmest ikke en butik, hvor du ikke kan købe alkohol- og tobaksprodukter, der også har et højt afhængighedspotentiale, for slet ikke at tale om sukker.

      Jeg tror ikke, at der kan være noget tvivl om, at den nuværende politik på området åbenlyst er til mere skade end gavn. Det tror jeg, at du har fuldstændigt ret i. Vi kan ikke vide det med sikkerhed, men vi har eksempler på, at folk godt kan håndtere, at have adgang til forskellige typer af stoffer, uden at et samfund nødvendigvis kollapser.

      Ved legalisering og salg, så kan man gøre meget. Man kan regulere det, man kan vide, hvad der er i det, og man kan sætte grænser for, hvor meget en person må købe på én gang. Men vigtigst af alt, så vil det udhule dele af bandernes fundament. Stofmarkedet er alt for lukrativt til, at vi bare kan overlade det til dem, og forvente, at ordensmagten kan følge med.

      Og så har mennesker altid ledt efter måder, at ændre bevidsthedsfornemmelsen på. Fra kulturhistorien ved vi, at forskellige midler er blevet brugt lige så langt tilbage, som det kan lade sig gøre at spore dem. Det er et helt nyt kulturelt fænomen, født ud af en religiøst betonet ren- og afholdenhedskultur, at det skulle være tabubelagt. Vi ser i øvrigt lignede adfærd hos mange andre arter, om det er fugle, der tilsyneladende bevidst lader frugter gære, for at opnå en rus, eller dyr som koalaen, der bevidst har lagt sig an på en euforiserende diæt.

      Status quo er uholdbar. Et stort segment af befolkningen eksperimenterer med stoffer, og vil altid gøre det. Vi har en samfundsmæssig pligt til at beskytte fremfor at fordømme dem, og det gør vi bedst ved at regulere markedet. Mange bruger de her midler hyppigt, hvis ikke til hverdag, og som samfund gør vi det lige nu unødvendigt risikabelt og etisk uholdbart.

      Naturligvis vil en legalisering dog også føre problemer med sig. Det kommer vi ikke uden om. Men der er da værd at overveje, om ikke de problemer er lettere for os at håndtere, end den bande- og stofrelaterede kriminalitet, vi kender i dag. Jeg ser det ofte som unuanceret og kontekstfattigt at tale om “svenske tilstande”, men i det her tilfælde vil jeg dog henvise til de eksisterende konflikter på den anden side af sundet, og spørge, hvor langt vi selv skal ud, før vi er villige til at acceptere, at “hårdt mod hårdt” ikke virker, men kun gør ondt værre. Det er dyrt og ineffektivt, og ofte på kanten af de retsstatsprincipper, vi ellers er stolte af i vesten.