Exo_Sax at 2023-10-04 14:50:56+00:00 ID: k3fovjx

Jeg er måske også lidt loren ved lige at gøre stoffer som kokain, som har et ret stort afhængighedspotentiale, så lettilgængeligt at man kan købe det på apoteket.

Men der er så meget andet, der har et kæmpestort afhængighedspotentiale, som man også kan købe på apoteket. Noget af det endda i håndkøb. Og så er der jo nærmest ikke en butik, hvor du ikke kan købe alkohol- og tobaksprodukter, der også har et højt afhængighedspotentiale, for slet ikke at tale om sukker.

Jeg tror ikke, at der kan være noget tvivl om, at den nuværende politik på området åbenlyst er til mere skade end gavn. Det tror jeg, at du har fuldstændigt ret i. Vi kan ikke vide det med sikkerhed, men vi har eksempler på, at folk godt kan håndtere, at have adgang til forskellige typer af stoffer, uden at et samfund nødvendigvis kollapser.

Ved legalisering og salg, så kan man gøre meget. Man kan regulere det, man kan vide, hvad der er i det, og man kan sætte grænser for, hvor meget en person må købe på én gang. Men vigtigst af alt, så vil det udhule dele af bandernes fundament. Stofmarkedet er alt for lukrativt til, at vi bare kan overlade det til dem, og forvente, at ordensmagten kan følge med.

Og så har mennesker altid ledt efter måder, at ændre bevidsthedsfornemmelsen på. Fra kulturhistorien ved vi, at forskellige midler er blevet brugt lige så langt tilbage, som det kan lade sig gøre at spore dem. Det er et helt nyt kulturelt fænomen, født ud af en religiøst betonet ren- og afholdenhedskultur, at det skulle være tabubelagt. Vi ser i øvrigt lignede adfærd hos mange andre arter, om det er fugle, der tilsyneladende bevidst lader frugter gære, for at opnå en rus, eller dyr som koalaen, der bevidst har lagt sig an på en euforiserende diæt.

Status quo er uholdbar. Et stort segment af befolkningen eksperimenterer med stoffer, og vil altid gøre det. Vi har en samfundsmæssig pligt til at beskytte fremfor at fordømme dem, og det gør vi bedst ved at regulere markedet. Mange bruger de her midler hyppigt, hvis ikke til hverdag, og som samfund gør vi det lige nu unødvendigt risikabelt og etisk uholdbart.

Naturligvis vil en legalisering dog også føre problemer med sig. Det kommer vi ikke uden om. Men der er da værd at overveje, om ikke de problemer er lettere for os at håndtere, end den bande- og stofrelaterede kriminalitet, vi kender i dag. Jeg ser det ofte som unuanceret og kontekstfattigt at tale om “svenske tilstande”, men i det her tilfælde vil jeg dog henvise til de eksisterende konflikter på den anden side af sundet, og spørge, hvor langt vi selv skal ud, før vi er villige til at acceptere, at “hårdt mod hårdt” ikke virker, men kun gør ondt værre. Det er dyrt og ineffektivt, og ofte på kanten af de retsstatsprincipper, vi ellers er stolte af i vesten.