Entakt er et mindre kendt dansk band som udgav deres første og andet album i hhv. 2007 og 2008. Jeg troede egentlig at de var stoppet, men fandt ud af at de også havde udgivet endnu et album, “Skymaskiner”, 10 år senere i 2018.

Jeg er ret vild med teksterne, som alle er skrevet af forsanger Jonas Villumsen, da de er meget poetiske og fyldt med underfundige og billedrige ordspil.

“Skymaskiner” er et godt album, men det slår dog stadig ikke debutalbummet “Træerne vokser ind i himlen”: https://www.youtube.com/watch?v=S1khrs2cZZA&list=OLAK5uy_mbX7Vhx7EBkvu1tq1DhV-ijPXaxyAz5io . Også på dette album er teksterne helt sublime, bl.a. på nummeret “Kunsten at Slippe Taget”:

“I det gamle lyseslukkeri, for enden af Godthåbsvej, der hang jeg i tagrenden. Og der indså jeg, at kunsten er, at slippe taget.”