Artiklen undersøger, hvorfor vi husker nogle oplevelser i mange år, mens andre hurtigt forsvinder. Følelsesmæssigt betydningsfulde begivenheder styrker hjernens synapser, hvilket kan få trivielle detaljer fra samme periode til at hænge ved.
Forskningen, udført med musemodeller, viser, at minder dannes via synaptisk plasticitet, hvor synapsers styrke øges eller mindskes. Forskerne eksponerede mus for en svag, neutral oplevelse og en følelsesmæssigt stærk oplevelse. Når synapser blev kunstigt aktiveret, blev selv trivielle minder forstærket.
Denne mekanisme har historisk hjulpet med overlevelse, så mennesker bedre kunne huske fødekilder eller farlige steder. I dag spiller den stadig en rolle for, hvordan vi navigerer socialt og professionelt.
For de som har lyst, kan hele studiet “Non-Hebbian plasticity transforms transient experiences into lasting memories” læses i open access.
Mjah mon ikke de ved hvad de laver og har styr på deres metode?
Jo sikkert :) Synes bare alligevel det er at strække den at sammenligne menneskelige minder og musehjerners reaktioner på forskellig stimulans. Ville gerne se noget forskning der påviser samme mekanisme i menneskehjernen.