Endnu en uge er gået og søndag er derfor en god dag hvor man kan reflektere over sit mentale helbred og dele sine tanker og på den måde afrunde den forgangne uge.
Hvordan har du haft det? Er der noget, der har fyldt meget, gjort dig glad, eller måske været udfordrende?
Del så meget eller så lidt, som du har lyst til.
Denne tråd oprettes automatisk af botten hver søndag kl 06.
Hvis du har spørgsmål til botten eller ønsker at bruge den på et fælleskab, så skriv til @President_Pyrus@feddit.dk .
I onsdags blev jeg berøvet af lommetyve i metroen i Rom. Det ærgrer mig af helvede til, for jeg plejer ellers at have styr på mine ting. Det havde jeg sådan set også, for de slap da kun afsted med min pung som kun indeholdt kontanter og ligegyldige ting. De vigtigste kort var i en anden lomme og andre i en taske.
Det nager mig stadigvæk, for det er nemt at være bagklog og tænke på hvad jeg kunne have gjort anderledes for at undgå det, men den form for skyldfølelse er jo helt forkert. Det er victim blaming. Det burde ikke være mig der som offer skal redegøre for hvorfor jeg ikke var bedre til at forhindre tyven i at stjæle fra mig.
Følelsen af uretfærdighed og at have været udsat for en slags overgreb sidder fast i hovedet på mig.
Ja, den slags bliver siddende. Det er en blanding af skam, over at man kunne snydes på den måde, raseri, over at de tog ens ting, og som du skriver, uretfærdighed, for det har de slet ikke lov til!
Men det var godt de kun tog kontanter, og ikke gjorde noget fysisk ved dig.
Sådan havde jeg det da min cykel blev stjålet for nu 6 år siden. Det gør mig stadig rasende at tænke på.