• President_PyrusA
    link
    fedilink
    arrow-up
    4
    ·
    edit-2
    11 days ago

    Fordelen ved dette er, at det vil kunne afhjælpe et af boligmarkedets helt store problemer, som er dets illikviditet og friktion. I økonomi er friktion et begreb for, at der skal en del til, før man fx køber eller sælger et gode, selvom det for eksempel ellers egentlig synes optimalt at gøre det. Omkostningerne ved boligkøb og -salg, samt flytteomkostninger er for eksempel faktorer der skaber friktion på boligmarkedet, og dermed får folk til at blive boende, selvom de måske gerne ville realisere en del af friværdien, fx til pensionen.

    Fordelen ved denne konstruktion er, at man vil kunne gøre netop det, altså sælge en del af boligen, men stadig have råderetten over den, og dermed vil man kunne bruge sin friværdi uden at skulle låne og så være sårbar overfor ændringer i ejendomspriserne.

    En anden fordel er at man langt lettere vil kunne eksponere sin portefølje overfor ejendomsmarkedet, uden selv at eje hus eller lejlighed selv. Altså i hvert fald i en konstruktion, hvor sådan nogle ejendomsderivater bliver bærshandlede. Modsat vil man som boligejer også kunne nedbringe sin meget store eksponering overfor boligmarkedet ved at shorte (dvs at låne et aktiv og så sælge det) og så købe aktiver i andre markeder. Så vil ens egenkapital ikke være helt så korreleret med ejendomspriserne, som det er nu.

    Dette kræver selvfølgelig, at man kan komme udenom sine moralske kvaler, og indse at boligmarkedet er et investeringsmarked helt ligesom aktie- og obligstionsmarkedet er. Sådan er det helt grundlæggende når man køber en ting, som man forventer at kunne sælge videre efter noget tid. Forskellen på aktie- og obligationsmarkedet og boligmarkedet er så bare at der i det sidste også er en forventning om et forbrug (i fagsprog siger man, at man groft sagt “forbruger” sin bolig, da det gør det nemt at sammenligne med andre goder) samtidig med at det er et investeringsmarked. Det er altså meget ligesom bilmarkedet, hvor man både forbruger (man kører fra A til B) og investerer (man forventer at kunne få nogle penge for sit aktiv (ille nødvendigvis mere end man selv har betalt) når man er færdig med det.

    Nå, TED-talk/introduktion til boligøkonomi er ovre :)

    • SorteKaninOPMA
      link
      fedilink
      arrow-up
      2
      ·
      11 days ago

      Alt det der er meget fint, men jeg tror desværre ikke dem som faktisk siger ja til de her tilbud kender til de økonomiske konsekvenser lige så godt som du gør.

      • President_PyrusA
        link
        fedilink
        arrow-up
        3
        ·
        11 days ago

        Nej, det gør de næppe. Og det ser heller ikke ud til at være en model, hvor alle vil kunne købe og sælge boligderivater, som jeg ellers gerne så.