Søndag aften er et godt tidspunkt til at reflektere over ugen, der er gået, og dele sine tanker og reflektioner. Hvordan har du haft det? Er der noget, der har fyldt meget, gjort dig glad, eller måske været udfordrende?

Del så meget eller så lidt, som du har lyst til.

Denne tråd oprettes automatisk af botten hver søndag kl 19.

Hvis du har spørgsmål til botten eller ønsker at bruge den på et fælleskab, så skriv til @President_Pyrus@feddit.dk .

  • KlorofylA
    link
    fedilink
    dansk
    arrow-up
    11
    ·
    2 days ago

    Elsker foråret. Den mørke og blytunge følelse i koppen erstattes af spræl, liv, farver, energi og glæde. Luften varmes op, fuglene kvidre deres techno, verden farves lysegrøn og blomsterduftene forkæler lugtesansen. Moder jord demonstrerer at hun stadig kan.

    Har fået kalket 2/3 af huset så det står forfriskende måneskinshvidt og sprødt midt på gården. Jeg er sikker på at det er et stolt hus, der endnu engang bliver bekræftet i, at det stadig har noget at byde på, trods hendes 128 år.

    Har hyldet foråret ved at grave køkkenhave med konen. Det er primært hende der er admin på projektet, men jeg lægger gerne lidt muskler til. Det bliver ikke verdens største bed - vi har lært af bitter erfaring at for meget køkkenhave hurtigt bliver en sur tjans.

    Har også købt 12 frugttræer: Kirsebær, æbletræer, et pæretræ og et blommetræ. Vi har besluttet at noget af “baghaven” skal være frugtlund. Det føles virkelig rart at få opbygget noget “natur”. Jeg føler mig helt overbevist om, at det at gå og skabe noget i naturen, er noget af det sundeste man kan udsætte sit sind for.

    Begge vores unger har haft besøg af et par nabounger, og i morgen får de besøg af to veninder fra deres skole. super nice.