Arbejdsmarkedet blev endnu sværere da jeg så selv skulle til at definere hvad jeg skulle lave og brændte totalt ud flere gange da jeg jo ville lave det hele og altid til perfektion men kunne aldrig “tage mig sammen” nu efter diagnosen giver alting meget mere mening hvorfor alting var så pokkers svært at få gjort til tiden. Har stadig meget jeg skal lære om mig selv, men det går fremad et skridt ad gangen.

Jeg har ikke nogen diagnose (endnu 😅), men jeg kan bestemt genkende det her, samt at have det let tidligt i folkeskolen og så få det sværere senere).