Jeg har fået ChatGPT til at lave et meget kort referat af artiklen.
Artiklen udforsker, hvordan dyb tænkning og ønsket om at finde skjulte sandheder ofte fører til konspirationstro. Konspirationsteoretikere engagerer sig i intens analyse og ser sig selv som opdagere, der udfordrer det etablerede narrativ. Denne tilgang kan føre til “aha”-øjeblikke, hvor de føler, de har fundet sandheden. Artiklen påpeger også, at det er denne dedikation til dyb tænkning, der kan forklare, hvorfor nogle mennesker bliver fanget i konspirationsteorier. For at modvirke dem bør man fokusere på deres kritiske tænkning snarere end afvise dem som naive.
Jeg synes det er et interessant punkt, at personer der lader til at blive indfanget af konspirationsteorier, har en tilbøjelighed til at være dybe tænkere, men ikke kritiske tænkere. Det er ligeledes min erfaring, at denne dybe tænkning får mennesker i kaninhuller til, nærmest pr. automatik, at afvise rationelle forklaringer på komplekse problemstillinger.
Jeg tror du har forstået begrebet dyb tænkning korrekt, altså evnen til at (op)finde forbindelser og sammenhænge, hvor der ingen er. Den intense analyse er hvad man kan se demonstreret f.eks. på YouTube-kanaler for nogle af de “bagere” der fremlægger vanvittige teorier om Qanon og sammenhænge mellem alle mulige og umulige ting. Jeg siger ikke de giver mening, men det har alligevel krævet noget arbejde at finde de krummer der gør, at man kan fremsætte (ikke evidensbaserede) påstande om hvordan tingene hænger sammen.
På den måde vil jeg også mene at der er nogen der har hang til denne “dybe” tænkning, og så vil jeg mene at der er et overvejende flertal, der blot hopper på de historier som den lille gruppe finder frem til.