Jeg sidder trygt og roligt på perronen med en kop kaffe og ser tosserne løbe rundt og råbe AI uden at de ved hvad det er eller hvad de skal bruge det til. Jeg har ro i maven, bortset fra at jeg begynder at kunne mærke kaffen lidt. Jeg gør som jeg altid har gjort. Jeg bruger de bedste værktøjer til at løse en opgave og det måles ikke på hvordan man udtaler værktøjets navn. Måske bruger det et neuralt netværk måske gør det ikke. Det er ret uvigtigt i forhold til løsningen af opgaven. Det er software. Det er et værktøj. Parametrene er korrekthed og effektivitet.
Hvis digitaliseringslemmingerne lige holder sig for ørene så har jeg en ting jeg vil sige… hallo! kan i høre mig?… nej, godt.
Nogle gange er et digitalt værktøj slet ikke den bedste løsning.
Så er det sagt. Jeg bliver nødt til at smutte nu, for jeg skal lige høre en erfaren kollegas mening om noget inden min pause er slut. Jeg orker nemlig ikke at skulle spørge en maskine, der kan sætte ord sammen i en overbevisende rækkefølge. Hvis min kollega ikke ved det så ser jeg om jeg kan finde en bog eller nogle artikler fra nogle andre erfarne mennesker, der har sat sig ind i emnet. Vi ses.
Sorry, I don’t understand ‘Jeg sidder trygt og roligt på…’
Hørt hørt!