Rådmand præsenterer plan for udviklingen af byrum og mødesteder i hele kommunen - fra Bispetorvet over Stjernepladsen til Stationspladsen i Hjortshøj. Han drømmer om at lade vores fælles vikinge-fortid indtage Bispetorvet, fjerne bilerne fra Ingerslevs Plads og drikke en kop kaffe på Stjernepladsen.

Rådmand præsenterer plan for udviklingen af byrum og mødesteder i hele kommunen - fra Bispetorvet over Stjernepladsen til Stationspladsen i Hjortshøj. Han drømmer om at lade vores fælles vikinge-fortid indtage Bispetorvet, fjerne bilerne fra Ingerslevs Plads og drikke en kop kaffe på Stjernepladsen.

BYUDVIKLING: Stjernepladsen skal ikke kun være et trafikalt knudepunkt, men også et sted, hvor folk i Aarhus Nord kan finde på at sætte sig med en kop kaffe under et nyplantet træ.

Cereskrydset kan blive et fremskudt stykke grønnere midtby, der knytter Godsbanen, Ceresbyen og det kommende boligområde på Amtssygehuset sammen.

Og i mindre bysamfund som Harlev og Hjortshøj skal der skubbes til udviklingen af centrale mødesteder, Ingerslevs Plads på Frederiksbjerg skal ikke længere være forbeholdt biler, og vikingerne skal til at sætte deres præg på Bispetorvet.

Det skorter bestemt ikke på ambitioner i den langsigtede plan for flere og bedre byrum overalt i Aarhus Kommune, som rådmand for Teknik og Miljø, Nicolaj Bang (K), nu præsenterer. Planen kommer i forlængelse af den nye Politik for Bykvalitet og Arkitektur.

13 udvalgte byrum

Vi har været gode til at lade byen vokse i takt med, at flere og flere ønsker at bo her. Derimod har det knebet med at udvikle byrummene – de dagligstuer, der som Store Torv er fælles for os alle, eller som er fælles for alle i et bykvarter, en forstad eller en oplandsby.

I planen er der oplistet 44 byrum og mødesteder. 13 af dem er udvalgt og skal særligt prioriteres i de kommende års udvikling af byrummene.

De 13 udvalgte spænder fra Bispetorvet og de øvrige torve omkring Domkirken over Stjernepladsen og Rundhøj Torv til Stationspladsen i Hjortshøj.

Blandt de 13 er fire lokaliteter sat allerforrest. Til projekteringen af dem vil rådmanden ved byrådets kommende budgetforhandlinger bede om fem mio. kroner. Desuden vil han bede om budget til videreudvikling af planen, så kommunen kan arbejde strategiske og langsigtet med kommunens byrum de næste 10 år.

De fire er: Fredens Torv, Stjernepladsen, Stationspladsen i Hjortshøj og et mødested i Harlev.

Byens fælles opholdsstuer

  • Alle skal opleve at bo i smukke og levende omgivelser, uanset om det er på den ene eller anden side af Ringgaden. Vi bliver simpelthen gladere mennesker af det, og det skal vi understøtte politisk, siger Nicolaj Bang, som Stiften har mødt sammen med Stadsarkitekt Anne Mette Boye på Fredens Torv.

Her er parkeringspladserne midt på torvet midlertidigt sløjfet, der er rullet baner af kunstigt græs – og en smule rigtigt – ud, og der står træer i store plantesække. Et eldorado for cyklister, udeservering og for folk, der bare gerne vil sidde på en bænk, nyde freden og falde i staver.

  • Torve, pladser og mødesteder er fælles opholdsstuer. Mange gange er der tale om steder med et potentiale, der ikke er forløst. Vi har forsømt de mellemrum, der binder vores bykvarterer og lokalsamfund sammen. Derfor tager jeg hul på debatten nu, så vi får en drøftelse af, hvor vi skal lægge kræfterne over en længere periode – 10 år for eksempel, siger Nicolaj Bang.

Og forarbejdet er gjort. Der var flere end 100 byrum og mødesteder i puljen fra starten. De blev kogt ned til i første omgang 44 byrum, hvoraf de 13 altså nu bliver særligt prioriteret.

Rådmanden understreger, at planen kun indeholder byrum på offentlig arealer, der ikke i forvejen er planer om at gøre noget ved i forbindelse med for eksempel trafikomlægning. Derfor er store projekter som Musikhusparken, Vesterbro Torv og Banegårdspladsen ikke en del af den strategiske byrumsplan.

Byliv giver bykvalitet

  • Undersøgelser viser, at byer, der har gjort noget særligt for at give plads til byliv, bliver oplevet som byer med en højere kvalitet. Mellemrummene har stor betydning for det offentlige liv og for sammenhængskraften i lokalområderne. Derfor er vi nødt til at investere i dem, siger Anne Mette Boye og ser sig omkring, mens hun fortsætter:

  • Fredens Torv har en god størrelse og en god højde på de omgivende bygninger til, at her kan man mærke livet. Havnepladsen for eksempel er noget helt andet. Den er stor. Her er der gang i den, og der bliver spillet bold. Det er vigtigt med forskellige typer af byrum, der kan noget forskelligt, og som appellerer til forskellige stemninger og aktiviteter.

Hvor Fredens Torv er fredelig, er Stjernepladsen det modsatte: Et trafikalt knudepunkt for biler og letbane, og næppe det første sted man ville vælge at slå sig ned med en kop kaffe på en fortovs-café. Men med træer, begrønning, bedre belysning og en gentænkt belægning er ambitionen, at Stjernepladsen i højere grad kan blive et sted, der også appellerer til ophold og styrket butiks- og caféliv.

Vikinger på Bispetorvet

Torvene omkring Domkirken, og især Bispetorvet, der gennem en årrække har været midlertidigt begrønnet, har rådmanden gjort sig særlige tanker om.

  • Drømmen er at få byens vikingefortid trukket mere ind i bybilledet. Byen har en unik position i forhold til vikingetiden. Aarhus er en tilflytterby, hvor folk har brug for en fælles fortælling. Den kan komme, hvis vi får historien – vikingetiden - trukket frem i byrummet, siger Nicolaj Bang og fortsætter:

  • Vi har vendt idéen med Moesgaard Museum, der synes, at den er spændende, og nu har vi nedsat en arbejdsgruppe, der skal se på, hvordan vi kan kombinere historiefortælling og bedre byrum.

Der er ingen konkrete planer for hvor og hvordan, viden om vikingetiden kan formidles på eller omkring Bispetorvet. I en anden af landets vikingebyer - Ribe - sker det blandt andet overfor Domkirken i et tilpasset nybyggeri, der er opført til formålet.

Harlev: Ja tak til det hele

Harlev er med blandt de fire lokaliteter, der bliver prioriteret først. Overskriften her er ”Et mødested i Harlev”. Det dækker over enten et sats på udvikling af Harlev Bypark eller på at styrke et centralt byrum omkring Meny og Næshøjskolen ved Gl. Stillingvej.

En dialog med lokalområdet skal nu afgøre, om løsningen i Harlev, der kommer til at vokse meget i fremtiden med nye udstykninger på østsiden af Stillingvej, skal være den ene eller den anden.

Formanden for Harlev Fællesråd, Merethe Jelsbak Raundahl, kunne ønske sig begge dele.

  • Det er to meget forskellige forslag. I byparken handler det om et mødested på tværs af generationer. Det kunne for eksempel være et overdækket madpakkehus, der henvender sig til børneinstitutioner og dagpleje, skolen og ældrecenteret, siger formanden for fællesrådet og fortsætter:

  • Området ved Meny er den oprindelige bymidte. Den trænger i høj grad til en opdatering. Så det er vi også meget positive overfor.

Centrum i Hjortshøj

Den sidste af de fire første på listen er Stationspladsen i Hjortshøj. Den er et centrum i byen, som masser af mennesker passerer, men hvor de færreste i dag tager ophold på fliserne mellem overdækkede cykelparkeringsrum, et par bøgetræer og et buslæskur.

  • Det giver god mening at gøre noget med Stationspladsen. Den er et centrum i Hjortshøj, men fungerer mere som gennemgangssted end som mødested. Måske er det blandt andet en café, der skal til, for at gøre pladsen til et sted, hvor man tager ophold, siger formanden for Hjortshøj Landsbyforum, Bjarne Bendtsen.

Nogle af de udvalgte byrum er med, fordi de som blandt andre Stationspladsen i Hjortshøj, Stjernepladsen og Viby Torv er del af en helhedsplan for et større område, andre er med, fordi de er med i planer for, hvordan vi håndterer fremtidens større regnmængder, og nogle er med, fordi der er et stort lokalt ønske om et nyt eller bedre byrum. Ofte er der mere end én forklaring på, at lokaliteten er blandt de udvalgte.

Grønt hjørne på Trøjborg

Som på Trøjborg for eksempel, hvor den lille flisebelagte plads ved Larsen-Ledets Gade op mod Trøjborgvej ligger med Kochs Skole som nabo. Den plads har Trøjborg Fællesråd længe arbejdet med planer om at forvandle til ”Trøjborgs grønne hjørne”. Skærmet af en hæk mod trafikstøjen fra Trøjborgvej og indrettet til ophold og med en scene til aktiviteter.

Projektet, der er blandt de 13 udvalgte, har Fællesrådet her i sommer modtaget en lille mio. kr. i støtte til fra Nordea-fondens ”Her gror vi-pulje”.

Lige ved siden af har Kochs Skole modtaget et tilsvarende beløb til en åben, grøn skolegård.

  • Planen er at tænke de to projekter sammen. Klimatilpasning bliver også en del, fordi kommunen skal have vand ledt ned ad Trøjborgvej, fortæller Eva Just fra Trøjborg Fællesråd.

Hun har en forventning om, at der nu kommer fart på forvandlingen af pladsen til et grønt byrum.

  • Det kommer nok til at gå ret hurtigt. Betingelsen er nemlig, at pengene fra Nordea-fonden skal bruges inden udgangen af 2024, siger Eva Just.

Ingerslevs Plads uden biler

Nogle steder lægger planen op til løsninger, der vil koste parkeringspladser. Det gælder blandt andet på Ingerslevs Plads, der er en ren parkeringsplads i dag, på Rundhøj Torv og Viby Torv.

Ingerslevs Plads, der med sigtelinjerne ud ad Ingerslevs Boulevard og ned ad Dalgas Avenue er et helt centralt element i Hack Kampmann og Charles Ambts byplan for Frederiksbjerg fra 1898, var som et forsøg et byrum uden biler og med masser af aktiviteter under Festugen 2022.

Selv om byrumsplanen kommer til at koste nogle af de p-pladser, der er så stor kamp om, ser Nicolaj Bang det ikke som et større problem.

  • Det er faktisk ikke så mange p-pladser, der vil forsvinde i takt med, at vi gennemfører planerne. Og i øvrigt kommer vi snart med et parkeringsudspil. Det handler blandt andet om flere p-huse, siger rådmanden.