Frygter du, at andre finder ud af, at du ikke er lige så god, som de tror, du er? Så er du måske ramt af impostor-komplekset. Ekspert forklarer her, hvad det er – og hvad du kan gøre ved det.
Impostor-komplekset: Hvad er det, og hvordan håndterer du det?
Impostor-komplekset er en følelse af at være en bedrager, på trods af objektive succeser. Dette fænomen rammer især dygtige, introverte og begavede studerende. Cirka 70 procent oplever impostor-følelser på et tidspunkt i deres liv, og over 40-45 procent af studerende føler det stærkt.
Tegn på impostor-komplekset inkluderer:
Urealistisk høje forventninger til sig selv.
Frygt for fejl og selvfremhævelse af fejl.
Konstante sammenligninger med andre.
Selvkritik og undervurdering af egne præstationer.
Pessimisme omkring egne præstationer.
Svært ved at tage imod ros.
Bortforklaring af succes.
Ubehag ved eksponering og evaluering.
Frygt for at blive afsløret som inkompetent.
Behov for at være den bedste.
Studier viser, at både kvinder og mænd kan føle sig som impostors, men mænd er mere tilbøjelige til at skjule det. Mennesker fra minoritetsgrupper, eller dem med en ikke-akademisk baggrund, er mere udsatte for impostor-følelser.
Kilder:
Ann C. Schødt, ekspert i impostor-fænomenet, har studeret og arbejdet med emnet i over 12 år. Pauline Clance og Suzanne Imes beskrev først fænomenet i 1970’erne.
Referat af artiklen
Impostor-komplekset: Hvad er det, og hvordan håndterer du det?
Impostor-komplekset er en følelse af at være en bedrager, på trods af objektive succeser. Dette fænomen rammer især dygtige, introverte og begavede studerende. Cirka 70 procent oplever impostor-følelser på et tidspunkt i deres liv, og over 40-45 procent af studerende føler det stærkt.
Tegn på impostor-komplekset inkluderer:
Studier viser, at både kvinder og mænd kan føle sig som impostors, men mænd er mere tilbøjelige til at skjule det. Mennesker fra minoritetsgrupper, eller dem med en ikke-akademisk baggrund, er mere udsatte for impostor-følelser.
Kilder: Ann C. Schødt, ekspert i impostor-fænomenet, har studeret og arbejdet med emnet i over 12 år. Pauline Clance og Suzanne Imes beskrev først fænomenet i 1970’erne.