Overordentlig spændende artikel om noget graverarbejde for at finde et netværk af hjemmesider der spreder russisk propaganda målrettet mod nordeuropa.

  • ooszyjOPM
    link
    fedilink
    dansk
    arrow-up
    5
    ·
    7 months ago

    Jeg tror det er uendelig svært at dæmme op for, uden at gøre det værre. Hvis man begrænser adgangen til disse kanaler vil det kunne ses som en begrænsning af befolkningens frihed til at søge informationer, og det spiller lige ind i armene på hvad der forsøges at opnås: politikerlede, og ønske om en omvæltning.

    DR’s Skyggekrigen havde sidste år en hjemmeside under lup, https://www.dr.dk/nyheder/indland/moerklagt/fra-et-hoejhus-i-moskva-skriver-efterretningsfolk-nyheder-paa-dansk. Den er forbundet til den telegramkanal som pravda-dk.com sommetider anvender som kilde. Velinformeret hedder den.

    Velinformeret bliver jævnligt citeret blandt elementer i den danske “frihedsbevægelse” der sympatiserer med rusland, og twitter-kontoen for hjemmesiden omtalt i artiklen på DR, gengiver videoer og billeder fra nogle af de protester der arrangeres af den danske frihedsbevægelse (eller fritænkere, som de også ynder at kalde sig selv): https://archive.is/60Tdo. På den måde er der lidt krydsbestøvning blandt noget indhold der tydeligvis er manipuleret og propagandistisk, og nogle borgere der er meget aktive i konspirationsmiljøet. Et andet eksempel er Velinformerets gengivelse af et opslag af danske Mads Palsvig: https://archive.ph/EizRU

    Velinformeret opfordrede læsere til at deltage i protester ved folketingets åbning sidste år: https://archive.ph/GCK9A. Der var, så vidt jeg har kunne finde ud af, ikke noget arrangement der hed “Nok Er Nok” den dag. Der har tidligere, især under corona-nedlukningerne, været arrangeret protester under parolen “Nok er Nok” (29. januar, 2022 - her f.eks. en video fra en tale den dag: https://dkdox.tv/videos/DK22008 - og nogle betragtninger fra dagen af en af medarrangørerne: https://web.archive.org/web/20220130185129if_/https://fbf.one/taler-og-andre-indtryk-fra-nok-er-nok-demo-den-29-januar-2022/), med deltagelse af nogle af de danskere som kanalen og twitter-kontoen deler indhold fra. Jeg antager, at det er et forsøg på at associere sig med nogle aktiviteter som folk kendte til. Det tyder på, at hvem end der er bag telegramkanalen, på trods af det dårlige danske, har ganske god indsigt i strømningerne i de danske protestbevægelser.

    InfodefScandinavia har også været hurtig med at omtale artiklen fra TV2: https://i.imgur.com/0raPbmG.png