• bstix
    link
    fedilink
    arrow-up
    3
    arrow-down
    1
    ·
    6 months ago

    Jeg ved ikke hvordan man beregner underskud på den slags. Alt infrastruktur er vel en omkostning, hvor man kun kan gisne om gevinsten på sigt fordi det afhænger af alle følgevirkningerne som er ukendte før man laver det. Derfor synes jeg måske ikke at økonomien er det vigtigste punkt at kritisere. Jeg vil hellere stille spørgsmål ved om det overhovedet løser noget problem.

    Jeg har aldrig selv haft problemer med at køre strækningen, men jeg hører ofte om kødannelse i myldretiden. Jeg synes man burde have undersøgt andre løsninger på netop dét problem i stedet for bare at bygge en bro/vejbane mere. Det er sjældent at det virker efter hensigten fordi det i stedet tiltrækker endnu mere trafik. Det er påvist igen og igen ved målinger at spildtiden øges i takt med øget trafik uanset antallet af vejbaner.

    Det er selvfølgelig positivt at lastbilerne kan køre helt udenom byen, men det egentlige problem med myldretiden kunne også være løst med bedre offentlig transport i lokalområderne, så vejen ikke blev fyldt op med pendler biler fra forstæderne. Det vil den fortsat blive.

    • LimfjordenOP
      link
      fedilink
      dansk
      arrow-up
      2
      ·
      6 months ago

      Det er selvfølgelig positivt at lastbilerne kan køre helt udenom byen, men det egentlige problem med myldretiden kunne også være løst med bedre offentlig transport i lokalområderne, så vejen ikke blev fyldt op med pendler biler fra forstæderne. Det vil den fortsat blive.

      Jeg er personligt helt enig med dig, og modstander af en tredje limfjordsforbindelse helt generelt. Jeg er dog også af den mening, at et ekstra, reversibelt rør er den mindst dårlige løsning, som Aalborgs befolkning faktisk vil gå med til :/