WolfeTones123 at 2024-01-10 20:54:55+00:00 ID: kh9gpyz

Det er lidt svært at sige helt bestemt. Spørgsmålet er blevet beskrevet ret omfattende af bl.a. salige Ole Feldbæk i det klassiske værk Dansk identitetshistorie.

Indfødsretten fra 1776 ved jeg ikke, om jeg ville sætte som skelsættende for opbyggelsen af dansk identitet som sådan, hvis vi altså snakker om ‘danskhed’ i en ren national forstand. Det var mere en reaktion på Struensees diktatur og en måde at undgå, at fremmede, altså folk udenfor staten, kunne få indflydelse i kongerigets forvaltning, men særligt dansk var den nu heller ikke, for der var stadig plads til, at nordmænd og tyskere fra hertugdømmerne kunne få plads i rigets styre.

Bevidstheden om, at kongeriget bestod af en masse folkeslag, der var forskellige, ser vi fx også i Ove Mallings patriotiske bestillingsværk Store og gode Handlinger af Danske, Norske og Holstenere fra 1777, der udsprang af netop indfødsretten. Men værket og tankegangen her er ikke særligt national, mere udpræget helstatspatriotisk og bundet op på et direkte loyalitetsforhold til kongen og staten fremfor den enkeltes nation. Så selvom man anerkendte, at nationernes forskelle fandtes, var det ikke noget man ønskede dyrket fra officiel hånd.

Vi skal et godt stykke op i 1800-tallet, før den almindelige dansker begynder at identificere sig mere med sin nation end sit lokale tilhørsforhold som vendelbo, molbo, samsing eller lollik. Det er naturligvis helt rigtigt, at de her tanker allerede begyndte at spire i 1700-tallet som en intellektuel idé, men som masseideologi skal vi længere op i tid.

Men her snakker vi jo også kun om ‘danskhedsfølelsen’, for bevidstheden om, at der fandtes danskere i det danske område, og at de overordnet set var anderledes end fx tyskerne i Holsten eller svenskerne i Småland, den er langt ældre, og kan bl.a. spores helt tilbage til middelalderen.