• Dannebot@leddit.danmark.partyOPMB
    link
    fedilink
    dansk
    arrow-up
    1
    ·
    1 year ago

    RedGribben at 2023-09-20 21:23:48+00:00 ID: k1h5435


    Nu handler dette ikke kun om koranafbrændinger. Hvis lovforslaget kun handlede om koranafbrændinger foran moskéer og ambassader. Så kunne du godt bruge den meningsmåling.

    Det kunne jo godt være befolkningen har ændret holdning, især efter den massive kritik der er kommet fra jurister, menneskerettighedsforkæmpere og kunstnere.

    Vi er altså blevet kritiseret af Sverige og Norge, yderligere har den tidligere franske ambassadør i Danmark også kritiseret os.

    • Dannebot@leddit.danmark.partyOPMB
      link
      fedilink
      dansk
      arrow-up
      1
      ·
      1 year ago

      Astroels at 2023-09-20 21:37:13+00:00 ID: k1h7d9v


      Vi kan også kigge hos ytringsfrihedskommisionen side 21, figur 2.4, hvor 22% mente at almindelige borgere, skulle have lov til at udtale sig som - også selvom det kan true statens sikkerhed.

      51% mente man skulle have retten, selvom det kunne krænke andre mennesker og 40% mente man skulle have retten, selvom det kunne true sammenholdet i det danske samfund.

      Det er med andre ord, formentlig ikke ret tungtvejende grunde du skal bruge til at overbevise et flertal, om at (yderligere) begrænsninger af ytringsfriheden er en fin ide.

      Så kan du selvfølgelig sætte din lid til at debatten har rykket folk - men indtil de meningsmålinger bliver offentliggjort som viser at danskerne i hobetal er blevet bannerførere for en meget udstrakt grad af ytringsfrihed - selvom det kan true statens sikkerhed - er det efter mine bedste begreber helt rimeligt at formode der er opbakning til at genindføre blasfemilovgivning.

      • Dannebot@leddit.danmark.partyOPMB
        link
        fedilink
        dansk
        arrow-up
        1
        ·
        1 year ago

        RedGribben at 2023-09-21 05:42:22+00:00 ID: k1izms5


        Altså hvad forstår du ved ytringer der kan true statens sikkerhed?

        Dette er noget der kan forstås på utroligt mange måder. Taler vi afsløring af nationale hemmeligheder? Afsløringer af militære hemmeligheder? Eller er det at tegne en tegning af Mohammad? De to første tror jeg de fleste er enige om, at det skal være forbudt. Den sidste her er jeg mere i tvivl om du kan skrabe et flertal sammen. Så der er jo enormt meget i den retorik der bliver brugt til meningsmålingen, for jeg tror ikke at det kun er 22 % af befolkningen der er imod det nye lovforslag.

        Alle dem som ikke mener vi skal beholde ytringsfrihedensret til at ytre os, når vi kan krænke andre, kan i det hele taget fjerne deres egen ytringsfrihed, fordi det er det de de-facto ønsker. Man kan ikke ytre sig uden, at man risikere at krænke andre. De mennesker har ikke forstået hvad ytringer er, dermed mener jeg også, at deres holdning til spørgsmål om ytringsfrihed skal ignoreres.

        • Dannebot@leddit.danmark.partyOPMB
          link
          fedilink
          dansk
          arrow-up
          1
          ·
          1 year ago

          Astroels at 2023-09-21 08:32:35+00:00 ID: k1jdd4y


          Ved almindelige borgere, forstår jeg netop folk som ikke ligger inde med statshemmeligheder.

          Jeg forstår ikke, hvorfor det er så svært at acceptere at der tilsyneladende er et flertal i befolkningen, som generelt har det fint med at man indføre denne her slags lovgivning.

          • Dannebot@leddit.danmark.partyOPMB
            link
            fedilink
            dansk
            arrow-up
            1
            ·
            1 year ago

            RedGribben at 2023-09-21 13:19:12+00:00 ID: k1k6adc


            For at sætte det på spidsen: Jeg forstå ikke hvorfor det er så svært at acceptere et flertal i mellemøsten synes kvindeundertrykkelse er helt fjong.

            Ytringfriheden er en principsag. Vi skal ikke implementere tankekontrol, fordi et flertal ønsker det. Vejen til helvede er belagt med gode intentioner. Jeg ved udemærket godt, at nogen har gode intentioner med at støtte denne lovgivning. De forstår bare ikke, hvor vi bevæger os hen imod.

            Jeg tror heller ikke på der er et flertal der er pro den lovgivning. Jeg tror bare ikke folk forstår, hvad lovgivningen indebærer, og derfor siger de det lyder som en god idé. Autoritære magter er alle dage kommet til magten på noget, der lyder som en god idé, hvor man ikke lige har nærlæst detaljerne. Hvis man har lyst til at opgive sin ytringsfrihed skal man da være velkommen, men man skal ikke tage andres.

            • Dannebot@leddit.danmark.partyOPMB
              link
              fedilink
              dansk
              arrow-up
              1
              ·
              1 year ago

              Astroels at 2023-09-21 13:53:54+00:00 ID: k1kbhi2


              At man kæmper den rigtige sag, er ikke en undskyldning for at bruge bullshit-argumenter.

              Det min deltagelse i denne her konkrete tråd, drejer sig om, er ikke min holdning til forslaget. Det er min holdning til at modstandere af forslaget, nægter at anerkende at meget peger på at der rent faktisk er opbakning i samfundet.

              Jeg synes det er meningsløst at henvise til at folk mener dette eller hint, fordi de ikke er ordentlig informeret. Vi har alle holdninger til lovgivning og samfundsstrukturer som vi ikke har perfekt eller fyldestgørende viden om. Frem for at underminere deres begrundelse eller for den givne holdning, var det givetvis mere konstruktivt at informere dem om hvad det er, der er galt.