• Dannebot@leddit.danmark.partyOPMB
    link
    fedilink
    dansk
    arrow-up
    1
    ·
    2 years ago

    RedGribben at 2023-09-17 14:56:16+00:00 ID: k0znmpp


    Den løn de skriver på UG, er med pension. Så hvis du ikke kender dit sammenligningsgrundlag skal du passe på, hvad du sammenligner med. Jeg kan også fortælle dig, at dette er kun Københavner lønnen. Hvis du arbejder i de andre storbys områder er der ikke lige så høj grundløn, da de ikke er på trin 4. Århus er kun på trin 2, dvs. en grundløn på 30.720kr. før pension, som er på 17,3 %. Jeg kender ikke til kommunal tillæg i Århus, som mange af københavner kommunerne har, fordi de er nødt til at konkurrere om arbejdskraften.

    Ift. dine arbejdsforhold på nattevagter og sengeafsnit, så virker det fra min side af til i har en elendig ledelseskultur. De skoler der fungerer der bliver vi ikke udsat for sindsyge arbejdsforhold, fordi vi har en ledelse der tidligere selv har været lærere, og ved hvad vi står med. Dermed får vi forståelse for vores arbejdsforhold af ledelsen, og de ved hvad de kan forlange af os, og hvornår de går over stregen.

    Du nævner ikke selv din løn med pension, så jeg har ingen idé, hvad sammenligningsgrundlaget er. Du kan takke din egen fagforening for ikke at hente tillæg til dem der arbejder med psykiatriske patienter. I stedet har de fokuseret deres tillæg til gud ved hvad, og det er også derfor jeres grundløn stinker. DLF har simpelthen været bedre til at forhandle, dette er årsagen til, at tillæg er nærmest ikke eksisterende i lærerfaget.

    Hvor mange af vores elever er udadreagerende, tager livsnødvendig medicin eller lign. det kommer an på klassesammensætningen. Jeg er bare ikke uddannet til at tage mig af livstruende situationer, men det forventes stadig, at jeg kan tage mig af mine elever, hvis der skulle gå noget galt, uden så meget, som et førstehjælpskursus. Yderligere jo flere diagnoser der er i klassen jo mere kompliceret bliver det især, hvis de kommer i konflikt med hinanden.

    Hvis du vil have samme grundløn, som lærerne skal du jo netop fjerne jeres tillæg. Det er jo netop studehandlen. Årsagen til, at jeres fagforening ikke kunne give de 5.000 kroner mere i grundløn, som de mente de kunne, er netop fordi fagforeningen ikke var villige til at omlægge tillæggene. Hvis man havde været villig til, at give noget for noget, så kunne det være man havde fået en forhandling på plads. Jeg tror heller ikke du vil vælge grundlønsmodellen, når du opdager, hvad man kalder dødslønnen i lærerarbejdet.

    Vi bliver altså ikke betalt for hverken overarbejde, weekendarbejde eller aftenarbejde i tillæg. Selvom mange lærere gør dette, fordi ellers kan vi ikke nå det vi skal. Hvis man er erfaren lærer, så er det en god chance for dette ikke er nødvendigt. For nyuddannede er det vilkårerne for de fleste. Hvis vi lærere fik tillæg for aften, nat, weekend og helligdags arbejde, så ville vi nok bare ligge alt forberedelsen der. Det lyder umiddelbart som en ret god deal. Du skal huske lærerne arbejder altså ikke kun på skolerne, vi har andet arbejde udover. Vi kunne også lægge vores skolehjem samtaler om natten, så har alle forældre jo fri. Hvis du ved noget om incitamenter, så virker det, som en af de dårligste idéer i vores velfærdssamfund. Hvilket igen er årsagen til den stærke grundløn for lærerne.