PLIMLISTEN: de aller-allersværeste lytteoplevelser

introduktion

Der var engang en mand fra Japan, som sagde noget i retningen af følgende:

Hvis du med støj mener uønsket lyd, så er pop musik støj for mig

Denne kloge gamle mand hed Masami Akita og er nok mest kendt for at have udgivet rigtig meget larm, rabalder og ulyd på diverse runde plastikaggregater under navnet Merzbow.

plim har ikke kigget på discogs under research til denne artikel men legenden siger at han har forpestet verden med noget i retningen af 1000 albums. Meget af det er ret kedeligt, ja, man fristest endda til at kalde det forudsigeligt, men så meget har plim ej heller lyttet til Merzbow, ha ha.

Efterhånden, fem og halvfjers år fra det to og tyvende århundrede, må man også nu erkende at Merzbow, faktisk slet ikke er så ‘noise’ længere. Det er dog interessant, og spændende, at se (og høre) udviklingen af et yderst eksorbitant projekt som Merzbow.

i plims optik har Akita-san været igennem følgende faser:

• baby-Merzbow
• dadaist-Merzbow
• BDSM-Merzbow
• computer-Merzbow
• veganer-Merzbow
• jeg-mangler-penge-i-kassen-Merzbow
• gammel-Merzbow

Japansk som Masami Akita er, har plim meget svært ved at sige hvor i hans virke at midtlivskrisen skulle placeres.

Giraffen har gæstet Danmark nogle gange. plim så den sidst den var i landet… men det var faktisk ikke rigtig Merzbow, det var nærmere en duet mellem en kartoffel og Merzbow.

Det var sejt nok højt og superskægt at se hvordan den blege kartoffel, som duetten skred frem, langsomt skiftede form og blev til en Dansk gris™, piblende af sved. Helt modsat stod den soniske samurai stoisk og næppe fortrak en mine, dybt som Merzbow var i sin kaotiske meditation (læs: onani).

Det var highlightet.

Selve “musikken” var kedelig, også selvom den var 500dB (mere herom senere). plim var mest imponerende over det billige trick, som de benyttede sig af, gentagende gange. Abeskøn filtrering kan gøre det, at lyden ikke føles så høj som den egentlig er, og det giver en monumental effekt, når effekten fjernes igen og man bliver ramt af en voldsom eksplosion af lyd; man føler at der blev skruet et godt hak op i lydstyrke, ud af det blå. Det trick var de gode til at bruge, igen og igen og igen og igen…

Måske lod plim sig ikke falde i trance af det fordi plim er en sur og kritisk noiseidiot nogen gange, men Mayhem er også for latterligt højt, altså.

Ærligt, så er det lidt ækvivalent til en amfetaminmisbrugende fodboldhooligan på scooters måde at blære sig med sit åh, så voldsommme (pun intended) Hi-Fi-anlæg der kan spille fucking højt. Sammenligningen er i øvrigt fair nok, eftersom der kommer ægte nazister på Mayhem, fra tid til anden. Skam på dem!

Ellers var det meget sejt at opleve selveste fucking kongen af kakofoni.

• plim

#Merzbow #Noise #Mayhem